Sognefogedgården søger pædagog på 37 timer om ugen

Næstved Kommune

From Emply

Vi søger en faglig stærk og robust pædagog, der ønsker at arbejde med børn i alderen 0-6 år.

Sognefogedgården er en integreret institution med 90 børn, som fordeler sig på 24 børn i vuggestuen og 66 børn i børnehaven. Sognefogedgården er beliggende i Fuglebjerg ca. 16 km. fra Næstved by. 

Vi arbejder omsorgsfuldt og passioneret for at skabe en tæt, oprigtig og nærværende relation til det enkelte barn og familie

Vi har en pædagogisk profil, hvor læring gennem kroppen indtænkes i vores lege og pædagogiske aktiviteter. Derfor er krop og bevægelse, sang og musik, leg, ture ud af huset, kreativitet, rim og remser en naturlig del af vores hverdag inde som ude. 

Vi ser hverdagens mange gøremål, som vigtige og betydningsfulde læringsrum for børnene. Vi tager altid udgangspunkt i barnets perspektiv.

Sognefogedgården er en gammel gård, hvor vi har gode fysiske rammer inde som ude. Bl.a. har vi en stor multisal, som hver dag benyttes til aktiviteter med børnene. Vores legepladser er store og byder på gode udfoldelsesmuligheder. I det hele taget er vi beviste om at skabe de bedst mulige lege og læringsmiljøer for børnene. Vi arbejder aktivt med Marte Meo og Nussa

Vi søger en kollega, der

  • er positiv, udadvendt, robust, livsglad og modig
  • har mod på faglige udfordringer i børnehøjde
  • er fagligt stærk
  • er godt hjemme i det skriftlige arbejde
  • har erfaring med forældresamtaler
  • har styr på barnets udvikling 
  • kan holde fast i strukturen
  • skal være i stand til at observere, formidle dine observationer mundtligt og på skrift på en faglig, saglig og forståelig måde
  • er indstillet på tværfagligt samarbejde
  • har lyst til egen udvikling
  • kan være kreativ sammen med børn
  • har kendskab til sprogarbejde
  • kan se børnenes individuelle behov og samtidigt overskue hele børneflokken
  • har erfaring med it, iPad og hjernen & hjertet
  • skal kunne reflektere over egen praksis
  • kan arbejde selvstændigt
  • er i besiddelse af et personligt lederskab, men samtidig kan indgå i tæt samarbejde med kollegaer og leder
  • kan arbejde målrettet, målstyret og reflekteret ud fra de overordnede pædagogiske lærerplaner samt vores pædagogiske grundlag

Vi er et hus i faglig bevægelse, hvor vi løbende udvikler:

  • pædagogisk praksis med afsæt i leg, tryghed og tilknytning
  • Indretning /læringsmiljø, struktur samt sproglige kompetencer
  • tydelige, varme relationer mellem børn, forældre og voksne
  • et kollegialt fællesskab præget af samarbejde, refleksion og humor.

Som kommende kollega skal du være indstillet på at kunne arbejde med børnegrupper i hele huset, både i vuggestue- og børnehavegrupper, selvom du har et fast tilhørssted/stue, da vi dækker hinanden ind ved ferie/fravær og i ydertider. Din primære stue vil være i vuggestuen.

Stillingen kræver, at du er uddannet.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. 

Oplysninger om startløn og forventet løninterval 

Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse: 1.1.2027 

Arbejdstid pr. uge: 37 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: den 12 november 2026

Samtaler afholdes: d. 17 og 18 november 2026

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte leder Glennie A Michaelsen på telefon 61 12 63 23. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

This job ad from Næstved Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Næstved Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189625)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Næstved Kommune
Apply on company site