Kontorelever med speciale i økonomi til Københavns Kommune

Københavns Kommune

From HR-Manager

Kickstart din karriere – bliv kontorelev på Danmarks største kommunale arbejdsplads.

Vil du være en del af et arbejdsfællesskab med over 40.000 kollegaer og samtidig tage en uddannelse, der åbner mange døre? Københavns Kommune søger kontorøkonomielever med start den 1. februar 2027.

En uddannelse med perspektiv
Hos os får du en kontoruddannelse, hvor du både opbygger stærke faglige kompetencer og bliver en del af en organisation, der arbejder for at skabe en grønnere, mere bæredygtig og inkluderende hovedstad. Du får et bredt kendskab til økonomi og administration og kommer til at arbejde med opgaver som

  • fakturering, kreditering og betalingsudligning
  • datakontrol (controlling) og økonomiske analyser
  • bogføring og afstemning af konti
  • arbejde i kommunens økonomisystem (SAP/Kvantum)
  • introduktion til digitale værktøjer, herunder AI.

En vigtig platform for fremtidens København
Optag af elever er en strategisk prioritet i Københavns Kommune. Vi ser elevuddannelser som en central platform for at sikre fremtidens medarbejdere, styrke fællesskabet og skabe nye veje ind i arbejdsmarkedet.

Som elev bliver du en del af Danmarks største kommunale arbejdsplads – et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok for at sikre byens drift, service og udvikling. Og fordi vi er så store og mangfoldige, betyder det også, at der efter endt uddannelse er et væld af karrieremuligheder på tværs af forvaltninger, fagområder og specialer.

En elevplads i dag – en karriere i morgen
Når du starter som elev hos os, får du ikke kun en uddannelse – du får adgang til et hav af muligheder. Mange af vores tidligere elever er i dag fastansat i kommunen og arbejder videre inden for økonomi, HR, it, byudvikling, miljø eller andre specialer. Hos os kan du bygge en fremtid, hvor din elevuddannelse bliver springbrættet til et langt arbejdsliv i en af Danmarks mest spændende organisationer.

Din uddannelse – vores ansvar
Vi ved, at en god start på arbejdslivet er afgørende for trivsel og fastholdelse. Derfor tilbyder vi

  • en personlig oplæringsvejleder, der følger dig tæt gennem hele forløbet
  • en individuel uddannelsesplan med fokus på dine læringsmål
  • varierede og selvstændige opgaver i takt med dine kompetencer
  • et arbejdsfællesskab med plads til både faglighed, trivsel og sociale aktiviteter.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, som

  • har flair for tal, it og økonomi
  • arbejder struktureret, kan overholde deadlines og har sans for detaljer
  • er nysgerrig og reflekterende, og ikke bange for at stille spørgsmål, når noget ser forkert ud
  • trives i et fællesskab og vil bidrage til, at København fortsat er en god by at bo og arbejde i.

Hvad får du ud af det?
Som elev i Københavns Kommune bliver du en del af en organisation med mange muligheder – både under og efter uddannelsen. Vi har gode erfaringer med, at elever fortsætter i faste stillinger efter endt uddannelse, og du får adgang til et bredt netværk og jobmuligheder på tværs af hele kommunen. Du får desuden

  • kantineordning og flekstid (efter lokale retningslinjer)
  • mulighed for at deltage i sociale og faglige aktiviteter
  • et arbejdsmiljø med fokus på work-life balance.

Løn- og ansættelsesforhold
Dine løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten med HK.
Under 25 år: ca. 18.600 kr./måned (ved ansættelse over to år startløn 17.600 kr.)
Over 25 år: ca. 26.900 kr./måned.

Krav til uddannelsesbaggrund
Du skal have bestået enten, EUX-kontor, et fem ugers kompetencegivende EUS-forløb for studenter (STX, HTX, HF), HHX eller et grundforløb påbegyndt før 31. juli 2015, der giver adgang til kontoruddannelsen med specialet økonomi.

Vil du vide mere?
Ring til Uddannelse København på 35 30 39 35 eller læs mere om elevlivet i Københavns Kommune på www.uddannelse.kk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge relevante eksamensbeviser (eller standpunktskarakterer, hvis du endnu ikke har modtaget bevis).

Søg via linket senest mandag den 16. november 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 26. og fredag den 27. november med Uddannelse København og oplæringsstederne.

This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64942212)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Kommune
Apply on company site