Grøn og passioneret Cater til Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune

From Jobnet

I vores kantine har vi fokus på bæredygtighed, fællesskab, faglighed og velsmag. Lige nu søger vi dig, der brænder for at skabe grønne måltider med mening sammen med os.

Om jobbet

I Rådhuskantinerne laver vi mad til ca. 250 besøgende kolleger, der hver dag kommer og spiser hos os. Fra morgenstunden står vi klar med hjemmebagt morgenbrød og til frokost byder vi på lækre grønne retter. Derudover varetager vi mødeforplejning og andre større arrangementer som f.eks. receptioner og særlige begivenheder i kommunen.

Kernen i vores kantinekonceptet er enkelthed, kvalitet og variation – og vores mål er, at vi hver dag skaber måltider, der ikke bare mætter, men også inspirerer og begejstrer. Læs mere om vores kantine koncept her: KantineKoncept.pdf

Om dig

Du brænder for det grønne køkken og trives i et team hvor vi løfter i flok og hvor du byder ind med en god arbejdsmoral og et godt kollegaskab.

Derudover ser vi gerne at du;

  • Er uddannet inden for branchen, gerne som cater.
  • Har erfaring med plantebaseret mad og har lyst til at lære endnu mere.
  • Har smagspaletten i orden og sans for godt madhåndværk.
  • Har erfaring fra en mellemstor kantine og fra arbejdet som Cater.
Om Rådhuskantinerne

Rådhuskantinerne ligger på Rådhuset i Holte og i Administrationscenteret i Birkerød. Vi er i alt 8 medarbejdere. Vores hverdag er præget af faglig kollegial sparring, hyggelige rammer og en god stemning.

Om Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og er på fuldtid

Forventet tiltrædelse den 1. marts 2027 – eller snarest muligt.

Ansøgning, samtale og kontakt

Intern kandidat haves.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi forventer at holde samtaler den 17. og 19. november 2026

Har du spørgsmål? Kontakt Souschef Brian Milling-Hansen på mail brmi@rudersdal.dk

This job ad from Rudersdal Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Rudersdal Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188378)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Rudersdal Kommune
Apply on company site