Marketingkonsulent med bred erfaring og et solidt koordineringsgen
Boligkontoret DanmarkKøbenhavn V
Er du struktureret, initiativrig og god til at holde mange bolde i luften?
Brænder du for marketing, og trives du med at skabe overblik, koordinere kampagner og få mennesker til at arbejde godt sammen?
Hos MyCruise søger vi en Marketing Koordinator til vores marketingteam på hovedkontoret i Vanløse.
Stillingen er et 9-måneders barselsvikariat med mulighed for efterfølgende fastansættelse.
Som Marketing Koordinator får du en central rolle i at koordinere vores marketingaktiviteter på tværs af Danmark, Norge, Sverige og UK.
Du bliver bindeleddet mellem vores kampagneansvarlige, lokale salgsteams og specialister inden for blandt andet paid media, sociale medier, nyhedsbreve, grafisk produktion og e-commerce.
Din vigtigste opgave bliver at skabe struktur, sikre fremdrift og sørge for, at vores kampagner og marketingaktiviteter bliver gennemført til tiden og i høj kvalitet.
Du bliver en del af et marketingteam med mange forskellige opgaver, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og har plads til både gode idéer og godt humør.
Om jobbet
Du får en varieret hverdag, hvor du er med til at sikre, at vores marketingkampagner hænger sammen på tværs af kanaler og markeder.
Du kommer blandt andet til at:
Koordinere marketingkampagner på tværs af teams, kanaler og samarbejdspartnere.
Omsætte kampagnebriefs til konkrete opgaver og holde styr på deadlines, materialer og leverancer.
Sikre tæt dialog mellem marketing og de lokale salgsteams om behov og kampagner.
Koordinere versionering, oversættelser og lokal tilpasning af nyhedsbreve og øvrigt marketingmateriale.
Assistere med tekstforfatning, korrektur, nyhedsbreve og lettere indholdsopgaver.
Koordinere indhold og materialer til websites, sociale medier og annoncering.
Hjælpe med dokumentation og afrapportering af partnerkampagner.
Indsamle kampagneresultater og bidrage til evaluering og forbedring af kommende aktiviteter.
Bidrage med idéer og praktisk hjælp til øvrige marketingaktiviteter efter behov.
Du får selvstændigt ansvar for den daglige koordinering, men arbejder tæt sammen med vores kampagneansvarlige om prioriteringer, budgetter og timing.
Du skal ikke kunne producere alt selv. Det vigtigste er, at du kan skabe overblik, følge op og sikre, at de rette mennesker har, hvad de skal bruge for at komme i mål.
Vi forestiller os, at du:
Har en god forståelse for marketing, er naturligt struktureret og trives med en hverdag, hvor der sker mange ting.
Gerne har 2-3 års erfaring fra en koordinatorrolle i en marketingafdeling, et digitalt bureau, reklamebureau eller lignende.
Har en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller tilsvarende.
Har en god forståelse for digital marketing, herunder sociale medier, nyhedsbreve, annoncering og websites.
Har erfaring med eller kendskab til projektstyringsværktøjer som Asana, Monday.com eller lignende.
Har gode skriftlige kommunikationsevner og flair for kommercielt indhold.
Er struktureret, detaljeorienteret og god til at følge op på opgaver og deadlines.
Er proaktiv, har ben i næsen og tør stille spørgsmål og udfordre kolleger konstruktivt.
Bevarer overblikket, også når tempoet er højt, og flere opgaver skal løses samtidig.
Har du erfaring fra rejsebranchen, arbejdet med marketing på tværs af flere lande eller kendskab til Klaviyo, CMS eller Canva, er det en fordel - men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager initiativ og motiveres af at skabe struktur og gode resultater sammen med andre.
Hvem er MyCruise?
MyCruise er et af Skandinaviens førende specialiserede krydstogtsrejsebureauer. Vi samarbejder med en lang række af verdens største krydstogtsrederier og hjælper hvert år vores kunder med at finde den helt rigtige rejse.
Vi sælger både klassiske ocean cruises, Exclusive cruises og River cruises.
Vi har kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien, mens vores danske hovedkontor ligger i Vanløse. Her arbejder marketing tæt sammen med blandt andet salg, produkt og e-commerce om at inspirere vores kunder og skabe gode rejseoplevelser.
Vi er i vækst og har store ambitioner for de kommende år. Derfor leder vi efter mennesker, der har lyst til at udvikle sig sammen med os.
Hvad tilbyder vi?
En spændende og alsidig marketingrolle med mulighed for at gøre en forskel.
Tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af vores fire markeder.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Mulighed for at arbejde med marketing i en branche, hvor vi sælger oplevelser og rejser.
Personalepriser på rejser.
Pension og sundhedsordning.
Frokostordning, frugt, kaffe og sodavand.
Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger.
En organisation med korte beslutningsveje og plads til nye idéer.
Arbejdsplads på vores hovedkontor i Vanløse tæt på metro og S-tog.
Lyder det som dig?
Send dit CV og din ansøgning til job@mycruise.dk
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er et barselsvikariat på 9 måneder med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Vi ønsker opstart hurtigst muligt, og arbejdsstedet er vores hovedkontor i Vanløse.
This job ad from MYCRUISE ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for MYCRUISE ApS? Post jobs on jajob.dk for free.
Boligkontoret DanmarkKøbenhavn V
Ferb ApSFrederiksberg C
BonzerKøbenhavn V
3FKøbenhavn V
SAMSØE & SAMSØE WHOLE SALE ApSKøbenhavn N
Generaxion A/SKøbenhavn Ø
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…