Er du uddannet social- og sundhedsassistent, eller har du erfaring fra det sundhedsfaglige eller socialpædagogiske område? Ønsker du at blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, borgerinddragelse og psykologisk tryghed er i fokus? Så er du måske en af vores nye kollegaer på Nøddebo.
Om NøddeboNøddebo er en del af Område Ørum og et døgndækket tilbud på Socialområdet til voksne med udviklingshandicap samt betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Borgerne har behov for pædagogisk støtte til at arbejde med deres håb, drømme og ønsker for hverdagen. Derudover har de i varierende grad behov for pleje, praktisk hjælp, personlig pleje samt støtte til delegerede sundhedsfaglige opgaver.
Tilbuddet er dækket af vågne nattevagter, som varetages af faste medarbejdere.
Om stillingenPå Nøddebo tager vi udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og mål, som de er beskrevet i VUM 2.0. Vi arbejder tæt sammen med borgerne om at skabe en hverdag præget af livskvalitet, udvikling og størst mulig selvstændighed.
Vores indsatser dokumenteres i Nexus og omfatter både pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver. Dokumentationen sker i samarbejde med borgeren og understøtter en systematisk, målrettet og sammenhængende indsats.
Vi arbejder tværfagligt i et miljø præget af tryghed, genkendelighed og forudsigelighed. Vores faglige tilgang er inspireret af Low Arousal, Gentle Teaching og en anerkendende tilgang til samarbejdet med borgerne.
Vi søger en kollega, som - Er fagligt velfunderet, nysgerrig og reflekterende.
- Tager ansvar og viser initiativ i opgaveløsningen.
- Arbejder systematisk med observation, planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering.
- Bidrager aktivt til udvikling og vedligeholdelse af faglige metoder og praksis.
- Følger opgaver til dørs og sikrer sammenhæng i samarbejdet med teamet.
- Trives i et tillidsfuldt samarbejde og bidrager til et arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed.
- Kommunikerer tydeligt, respektfuldt og anerkendende både mundtligt og skriftligt.
- Bevarer overblikket, arbejder struktureret og møder hverdagen med et positivt engagement.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter faglig udvikling, stærkt kollegaskab og et fælles ansvar for at skabe de bedste rammer for borgernes trivsel og udvikling.
Vores kerneopgaveVi understøtter borgernes muligheder for at leve et liv med størst mulig livskvalitet og selvstændighed, både individuelt og som en del af fællesskabet.
Vil du være en del af holdet?Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere om arbejdspladsen, kan du kontakte afdelingsleder Helene Laursen på telefon 21 39 99 84 på hverdage.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesforholdLøn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der må forventes skiftende arbejdstider primært dag og aften, samt arbejde hver anden weekend.
Ansættelse37 timer pr. uge
Tiltrædelse1. januar 2027
Ansøgningsfrist22 november 2026
Samtaler27 november 2026
Vores Norddjurs I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs. De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her