Tydelig lærer til opstart af ny klasse i Rolighedsklasserne

Thisted Kommune, Rolighedsskolen/Østermølle afd.

From Jobnet
Brænder du for specialpædagogik, og har du lyst til at opbygge et trygt og struktureret læringsmiljø helt fra bunden? Vil du være en del af en udviklingsorienteret skolekultur, hvor vi går hele vejen for børnenes læring og trivsel? Så er det måske dig, vi søger.

Rolighedsskolen søger en dygtig lærer i en tidsbegrænset ansættelse i Rolighedsklasserne med opstart den 1. januar 2027 og frem til den 30. juni 2027. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

I denne stilling får du en nøglerolle, da du skal stå i spidsen for at starte en helt ny klasse op. Opgaven kalder på en ramme med høj grad af tydelighed, en solid specialpædagogisk opbygning og en skoledag med få stimuli, så børnene får de absolut bedste betingelser for at trives og lære. Aldersgruppen kan være fra 6 år – 14 år.

Rolighedsklasserne er et tilbud til elever, som profiterer af et lille læringsmiljø. Vores pædagogik er grundlæggende anerkendende og ressourceorienteret, og vi tager afsæt i en hverdag præget af struktur, faste rutiner og individuelle handleplaner.

En afgørende forudsætning for, at vi lykkes, er et tæt og forpligtende teamsamarbejde. Vi forventer derfor, at du indgår aktivt i et professionelt lærings- og arbejdsfællesskab sammen med skolens andre lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter.

Vi forventer, at du:
  • Mestrer klasserumsledelse og kan skabe struktur og ro.
  • Er en tydelig voksen i din formidling og din relation til eleverne.
  • Har dansk og/eller matematik som linjefag (eller tilsvarende kompetencer).
  • Har erfaring med og indsigt i specialpædagogik og kan omsætte det til praksis.
  • Er stærk i det professionelle samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Er fleksibel og kan navigere i de behov, en ny klasseopstart bringer med sig.

Vi tilbyder:
  • En fantastisk elevgruppe i en afdeling med i alt 61 skønne børn og unge.
  • En spændende specialpædagogisk arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer.
  • Fokus på fælles kompetenceløft i skoleåret 2026/2027 inden for:
    • Neuropædagogik
    • Fysiske rammer og fleksible læringsmiljøer
    • Samarbejde med forældre om børne- og ungefællesskaber
    • Kommunikation

Rolighedsskolen er en velfungerende byskole, som består af tre afdelinger: Rolighedsklasserne, en almenafdeling (0.-6. klasse i to spor) samt Østermølleafdelingen (for børn med betydelige, varige, kognitive og fysiske funktionsvanskeligheder). Alle tre afdelinger har tilknyttet egen SFO til glæde for mange børn hver dag.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler: torsdag den 26. november 2026 fra kl. 13:00.
Har du spørgsmål til stillingen, opstarten af klassen, eller har du brug for yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotta Søndergaard-Larsen på telefon 99 17 42 13 eller 23 71 18 62.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

This job ad from Thisted Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Thisted Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189560)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Thisted Kommune
Apply on company site