Pædagoger søges til kombineret stilling i skole og SFO på Pindstrupskolen

Syddjurs Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at skabe udvikling, trivsel og deltagelsesmuligheder for børn med særlige behov - hele vejen gennem deres skoledag og fritidstilbud?

På Pindstrupskolen søger vi pr. 1. januar 2027 pædagoger til faste fuldtidsstillinger i en kombineret funktion mellem skole og SFO.

Som pædagog på Pindstrupskolen bliver du en del af hele barnets dag. Du indgår både i undervisningsdelen og i SFO'en, hvor du sammen med lærere og øvrige fagprofessionelle skaber sammenhæng, trivsel, læring og udvikling for eleverne. Vi søger derfor pædagoger, som ser værdi i at arbejde på tværs af skole- og fritidspædagogik og som ønsker at bidrage til et fælles pædagogisk ståsted omkring barnet.

Hvem er vi?
Pindstrupskolen er Syddjurs Kommunes specialskole med ca. 130 elever.
Elevgruppen omfatter blandt andet børn og unge med:

  • vanskeligheder inden for autismespektret
  • ADHD og opmærksomhedsvanskeligheder
  • specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder
  • sociale og emotionelle vanskeligheder
  • nedsat fysisk funktionsevne

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i en anerkendende tilgang, individuelt tilrettelagte læringsforløb og social kognitiv træning. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen ud fra en bred handicapforståelse med fokus på at skabe læringsmiljøer, der understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Vi tror på, at de bedste udviklingsmuligheder skabes, når de voksne omkring eleverne samarbejder på tværs af skole og SFO. Derfor arbejder vi med relationer, læring, trivsel og fællesskaber gennem hele dagen.

Vi lægger vægt på, at du

  • brænder for arbejdet med børn inden for specialområdet, særligt i indskoling og mellemtrin
  • ser værdi i at arbejde både i undervisningsdelen og i SFO'en
  • kan skabe sammenhæng i barnets dag på tværs af forskellige lærings- og fritidsarenaer
  • ser sansemotorikken som en vigtig grundindsats i arbejdet med børnene og betydningen af et roligt nervesystem
  • elsker at skabe aktiviteter med bevægelse og deltagelsesmuligheder, der engagerer eleverne
  • tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger
  • kan se bag adfærd og møde eleverne med ro, nysgerrighed og reguleringsstøtte, når følelserne bliver store
  • ser skriftlig målsætning, dokumentation og refleksion som en naturlig del af det pædagogiske arbejde
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde
  • gerne har erfaring med alternativ og supplerende kommunikation, eksempelvis GRID

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel for børn og familier
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel
  • et stærkt specialpædagogisk miljø præget af faglighed, nysgerrighed og udvikling
  • stor kollegial varme, åbenhed og hjælpsomhed
  • tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og øvrige faggrupper
  • mulighed for at præge og udvikle skolens pædagogiske og didaktiske praksis
  • relevante efteruddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder
  • høj grad af indflydelse på dagligdagen inden for de fælles rammer

Praktiske oplysninger:
Stillingerne er fuldtidsstillinger med en væsentlig del af arbejdstiden placeret i skolens SFO. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til både skole- og fritidspædagogiske opgaver og ser værdien i at følge eleverne gennem hele dagen.
Arbejdstiden ligger flere dage frem til kl. 16.00, og der afholdes aftenmøder fordelt hen over skoleåret.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026.
Samtaler afholdes: onsdag den 25. november 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Lone Bridal Hansen på 87 53 54 27 eller viceskoleleder Lene Brokdorff på 87 53 54 28.

Læs mere om Pindstrupskolen på: https://pindstrupskolen.aula.dk

 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling. 

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her 

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

This job ad from Syddjurs Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Syddjurs Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189978)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Syddjurs Kommune
Apply on company site