Ekstern lektor til engelsk

Københavns Universitet, KU - HUM - Fakultetet

From Jobnet
Ekstern lektor i engelsk-dansk oversættelse

Ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (EGR), Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet, er et tidsubegrænset eksternt lektorat i engelsk-dansk oversættelse til besættelse 1. februar 2027.

Engelskuddannelsen på EGR er kendetegnet ved en tværfaglig tilgang til uddannelsens forskellige grunddiscipliner, samt en forståelse af analoge og digitale værktøjer og deres indflydelse på oversættelsesprocesser og -produkter. Det er derfor en fordel, hvis du kan dokumentere at have arbejdet med sådanne tilgange.

Som ekstern lektor skal du selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning, undervisningsevaluering og eksamination på såvel BA- som KA-niveau. Undervisning på Åbent Universitet (aftenhold) kan forekomme. Du kan finde mere information om engelskuddannelsen, studieordninger og kurser her: https://www.ku.dk/uddannelse/studieordninger/engelsk. Spørgsmål til stillingen kan rettes til uddannelsesleder Kamilla Kraft (kamillakraft@hum.ku.dk) eller studieleder Christian Jensen (chrjen@hum.ku).

Kvalifikationskravet er relevant kandidateksamen og relevant praksiserfaring eller hovedstilling ved et andet universitet. Praksiserfaring kan fx være undervisning i gymnasieskolen, forlagsarbejde, oversættelsesarbejde og meget mere. Yderligere kvalifikationer, f.eks. særlige specialer og kundskaber, vil også blive vurderet i forbindelse med ansøgningen.

Ansøgerne bedes medsende dokumenterede oplysninger om praksis- og undervisningserfaring. Hvis du har hovedstilling ved et andet universitet, er yderligere praksiserfaring ikke et krav.

Stillingen er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter BEK nr 1443 af 11/12/2019 og i Aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt enten:

Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller

Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgerne.

Ansættes du i kraft af din relevante praksiserfaring skal du have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Da undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal du medsende oplysninger om tidligere undervisningsvirksomhed. Alle der underviser skal udarbejde og løbende vedligeholde et undervisningsportfolio.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ansættelsen er tidsubegrænset. Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.

Timelønnen pr. arbejdstime er 314,49 kr. plus feriegodtgørelse (relevant niveau).

Kontakt

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte uddannelsesleder Kamilla Kraft (kamillakraft@hum.ku.dk) eller studieleder Christian Jensen (chrjen@hum.ku).

Procedure

Send ansøgning via linket nedenfor senest den 16. november 2026. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning
  • CV
  • Undervisningsportfolio (se dette link)
  • Kandidat- og evt. ph.d.-bevis
Publikationer skal ikke medsendes.

Den videre proces

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.

Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

This job ad from Københavns Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29979812)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Universitet
Apply on company site