Mange borgeres hverdag påvirkes kraftigt af, at de får leveret kvalitetsmad fra os – og at de får det bragt ud på det aftalte tidspunkt. Det kræver udbringere, der er stabile, ansvarlige og professionelle. Derfor søger vi i Byens Køkken en erfaren madudbringer, som er klar til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab med en vigtig samfundsopgave.
For den enkelte borger er dagens måltid livsvigtigt - at levere det er et ansvar, som skal indfries hver eneste dag.
Er du klar til at tage ansvar? Når du bliver en del af Byens Køkken og Odense Kommune, påtager du dig et stort ansvar. Vi søger en kollega, som forstår betydningen af at være en del af en vigtig kommunal kerneopgave. Vi har ikke mange krav, til gengæld insisterer vi på, at du:
- Møder stabilt på arbejde og tager ansvar for din rolle i fællesskabet
- Er robust og kan bevare overblikket, også når dagen ikke udvikler sig som planlagt
- Er indstillet på at levere høj kvalitet hver dag
- Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
- Tager ansvar for både borgerne, dine kolleger og den opgave, vi er sat i verden for at løse
Hos os er der højt til loftet, men også høje forventninger. Vi hjælper hinanden, viser respekt for hinandens arbejde og ved, at vores indsats har direkte betydning for borgernes og dine kollegaers hverdag
Vi søger dig, der: - Har erfaring med udbringning eller distributionskørsel
- Er mødestabil og ansvarsbevidst
- Trives med at arbejde selvstændigt
- Kan planlægge og prioritere din arbejdsdag
- Forstår betydningen af punktlighed og kvalitet
- Møder borgere, kolleger og samarbejdspartnere med respekt og professionalisme
Klargøring, kontrol og levering Du bliver en del af holdet, der hver dag sikrer, at maden når frem til borgere, plejehjem og bosteder til den aftalte tid og i den kvalitet, vi er kendt for. Dine opgaver spænder fra klargøring og kontrol af dagens leverancer til udkørsel af mad til borgere, plejehjem og bosteder. Du har også ansvar for korrekt håndtering af hjælpemidler og udstyr samt for, at køretøj og udstyr altid fremstår rent og velholdt. Sammen med dine kolleger arbejder du for at sikre den bedst mulige service og skabe en god oplevelse for de borgere, der modtager vores måltider.
Et arbejde med mening Hos Byens Køkken er vi fælles om en vigtig opgave, og vi ved, at kvaliteten af vores arbejde har stor betydning for mange menneskers hverdag. Derfor tilbyder vi et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel hver eneste dag. Du bliver en del af et hold med dygtige og engagerede kolleger og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. Samtidig møder du en arbejdsplads med klare forventninger, ordnede forhold og gode rammer for dit arbejde.
Løn og ansættelse Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lokale aftaler.
Lønrammen ligger i spændet 26.557,23kr – 28.580,72 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Vil du være med? Hvis du kan se dig selv i et job, hvor stabilitet, ansvarlighed og kvalitet er afgørende, vil vi gerne høre fra dig.
Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler 16. og 17. november.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Siff Skov eller Christel Hjorth på telefon 63 75 78 23 på hverdage mellem kl. 08.00 og 09.00.