Transformation Project & Portfolio Lead

DHL

From Phenom
   

Vil du drive strategiske projekter og omsætte kompleksitet til handling?

DHL Freight Denmark søger en erfaren Transformation Project & Portfolio Lead til vores Strategic Project Management-funktion.

Du får en central rolle i tværgående projekter inden for transformation, digitalisering, operationelle forbedringer og forretningsudvikling. Rollen kombinerer hands-on projektledelse, porteføljeoverblik og udarbejdelse af skarpe ledelsesoplæg.

Stillingen er i første omgang en kontraktansættelse på 12 måneder, med mulighed for forlængelse.

Om jobbet

Vores projekter varierer i størrelse og kompleksitet. Nogle har et klart mål og scope, mens andre begynder som en ambition eller problemstilling, hvor retning, ejerskab og plan først skal etableres.

Du skal kunne skabe struktur i det uklare, samle relevante stakeholders og drive projekter fra idé til implementering. Din vigtigste opgave bliver at skabe fremdrift og omsætte kompleksitet og beslutninger til konkrete resultater.

 

Dine vigtigste opgaver

  • Drive strategiske og tværgående projekter fra idé til implementering, herunder sikre struktur, ejerskab, fremdrift og nødvendige beslutninger.
  • Skabe et enkelt og transparent overblik over projektporteføljen, så ledelsen kan følge fremdrift, prioritere og identificere behov for særlig opmærksomhed.
  • Udarbejde skarpe, visuelt stærke og beslutningsorienterede oplæg til ledelsen med en klar storyline og tydelige anbefalinger, konsekvenser og beslutningsbehov.
 

Hvem er du?

Du er en erfaren og hands-on projektleder, som tager ansvar og følger op, indtil opgaven er løst. Du trives med komplekse problemstillinger, forskellige interesser og situationer, hvor løsningen ikke er givet på forhånd.

Du arbejder struktureret, men pragmatisk. Projektmodeller, rapportering og governance er redskaber til at skabe fremdrift og bedre beslutninger, ikke mål i sig selv.

Samtidig er du analytisk stærk og kan omsætte komplekse input til en enkel, overbevisende og visuelt stærk fortælling.

 

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med at drive tværgående projekter og kan dokumentere konkrete resultater
  • Har erfaring med transformation, digitalisering, operationelle forbedringer eller forretningsudvikling
  • Kan omsætte uklarhed og kompleksitet til klare mål og en eksekverbar plan
  • Er stærk i stakeholder management og kan skabe fælles retning
  • Kan udfordre konstruktivt og drive nødvendige beslutninger
  • Har stærke kompetencer inden for executive kommunikation, storylining og visuel formidling
  • Kan håndtere flere projekter og prioriteringer samtidig
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk
 

En relevant videregående uddannelse og erfaring med anerkendte projektmetoder er en fordel.

Vi lægger størst vægt på din evne til at skabe fremdrift, samle trådene og omsætte kompleksitet til handling og resultater.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger og gennemfører samtaler løbende.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og gerne senest 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til Thorbjørn Pedersen på 25 23 30 26, som vender tilbage hurtigst muligt.

 

Om DHL Freight

DHL Freight Danmark er en del af DHL Group, en af verdens førende logistikvirksomheder. I Danmark er vi 190 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder sammen om at skabe gode løsninger for vores kunder og kollegaer.

Hos os er logistik mere end gods fra A til B. Det handler også om mennesker, samarbejde og om at få hverdagen til at fungere, selv når tempoet er højt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler. Det er vigtigt for os, at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.

This job ad from DHL was collected from Phenom. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for DHL? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (46815505)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from DHL
Apply on company site