Tre pædagoger med hjertet på rette sted søges til Horsens Byskole

Horsens Kommune, Fase 1 Afd. Fussingsvej-Horsens Byskole

From Jobnet
Vil du være med til at skabe stærke fællesskaber, hvor børn trives, udvikler sig og oplever mestring hver dag?
På Horsens Byskole afdeling Fussingsvej og Kildegade, søger vi tre engagerede pædagoger til faste stillinger - to af stillingerne er på Fussingsvej og den tredje er på Kildegade. Alle stillinger er 37 timer ugentligt - på Fussingsvej er der mulighed for nedsat tid efter aftale.

Vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel for alle børn, og som ser relationer, fællesskaber og trivsel som fundamentet for læring og udvikling.

Om stillingerne
Fussingsvej
Du bliver en del af vores fase 1 (bhkl - 4. årgang), hvor arbejdet fordeles mellem skole og SFO.
Den ene stilling vil primært være tilknyttet 1. årgang, mens den anden stilling også indeholder timer i vores mellemformer. Begge stillinger indgår i et tæt tværprofessionelt samarbejde med lærere og pædagoger omkring elevernes trivsel, udvikling og læring.

Kildegade
På Kildegade bliver du en del af vores børnehaveklasse, hvor du vil have et tæt samarbejde med vores børnehaveklasseleder. Du vil være en gennemgående voksen for eleverne både i skole- og SFO-tid.
Herudover vil du blive en del af vores kulturprofil på Kildegade, som præger elevernes skoledage på flere måder. Hver tirsdag morgen mødes hele afdelingen til fælleskor, indskolingen har K-fag hver tirsdag i andet modul, hvor de i løbet af skoleåret møder dans, teater, musik og billedkunst i rul af 10 ugers varighed. Derudover bruger vi aktivt vores nærområde – legepladser, natur og byrum – alt i gåafstand. Det giver en varieret skoledag med stærke kulturelle, kreative og fællesskabende læringsoplevelser.

På Horsens Byskole arbejder vi målrettet med at skabe bæredygtige og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til og have betydning.
I hverdagen samarbejder du tæt med kolleger, ledelse, forældre og eksterne samarbejdspartnere om at skabe de bedste muligheder for børnenes udvikling. Opgaverne varierer gennem skoleåret og giver mulighed for både faglig fordybelse og stor indflydelse på praksis.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet pædagog eller snart er færdiguddannet
  • Har et inkluderende børnesyn og ser forskellighed som en styrke
  • Brænder for at være i SFO
  • Har viden om inkluderende fællesskaber og low arousal-tilgangen
  • Er fagligt velfunderet, reflekterende og anerkendende i din praksis
  • Trives i professionelle læringsfællesskaber (PLF) og bidrager aktivt til fælles udvikling
  • Kan planlægge og gennemføre forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i tæt samarbejde med lærere og øvrige medarbejdere
  • Kan omsætte observationer og faglige refleksioner til handleplaner og statusbeskrivelser
  • Vægter samarbejdet med forældre højt og ser dem som en vigtig ressource
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet med engagement, ansvarlighed og godt humør
  • Er fleksibel, omstillingsparat og klar til at udvikle praksis sammen med andre

Hos os får du
  • En attraktiv og udviklingsorienteret skole med høje ambitioner på børnenes vegne
  • Dygtige og engagerede kolleger, der brænder for fællesskabet
  • Gode fysiske rammer og faciliteter
  • Fokus på både faglig læring, trivsel og personlig mestring
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for børn hver eneste dag
  • Stor indflydelse på egen praksis gennem arbejdet i professionelle læringsfællesskaber
  • Mentorordning, så du får en tryg og god start
  • Fælles pædagogisk PLF hver anden uge
  • Fast fælles forberedelsestid med pædagogkolleger
  • Deltagelse i årgangens PLF hver uge
  • Adgang til Horsens Kommunes introduktionsforløb for nyansatte pædagoger

Åbent hus
Vi afholder åbent hus på begge matrikler. Her vil du have mulighed for at se skolen og SFO'en, møde en medarbejder og få et indblik i hverdagen på Horsens Byskole.
Tilmelding er nødvendig, og skal ske på tlf: 7629480
Datoer:
Åbent hus på Fussingsvej er den 9. og 11. november kl. 17 og
Åbent hus på Kildegade er tirsdag den 10.november kl. 16

Derfor skal du vælge Horsens Byskole
Horsens Byskole har gennem de seneste år udviklet sig til en stærk og robust organisation med et godt arbejdsmiljø og et solidt fagligt fællesskab på tværs af afdelinger og matrikler.
Vores mission er enkel:
Det handler om børnene.
Vi arbejder systematisk i professionelle læringsfællesskaber, fordi vi tror på, at stærkt samarbejde skaber de bedste resultater for børnene. Vi har fokus på faglig udvikling, klasserumsledelse, personlig mestring og stærke fællesskaber, hvor alle elever oplever deltagelse og succes.
Horsens Byskole består af to afdelinger med i alt 832 elever og cirka 145 ansatte. Afdelingen på Fussingsvej rummer elever fra 0.-9. klasse samt den samlede udskoling for begge skolens afdelinger.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse snarest muligt, senest januar 2027
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 18. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes: fredag den 20. november 2026 fra kl. 11.00
Husk at vedhæfte eksamensbevis samt øvrige relevante dokumenter.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Vibeke Frisk (Fussingsvej) eller afdelingsleder Sureyya Sahin (Kildegade) på 7629 4080 eller horsensbyskole@horsens.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som vores nye kollega.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

 

This job ad from Horsens Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Horsens Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189889)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Horsens Kommune
Apply on company site