Kan du skabe tryghed, trivsel og rene rammer i borgernes hjem?
Vil du gøre en forskel for andre mennesker i hverdagen? Motiveres du af at bidrage til rene og velholdte hjem, der har betydning for borgernes livskvalitet? Og vil du være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til rengøringsruten i Distrikt Rødekro!
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab i Hjemme- og Sygeplejen, hvor vi hver dag samarbejder om at levere praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje af høj kvalitet. Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på at støtte borgerne i at bevare deres egne færdigheder ved at inddrage dem aktivt i de opgaver, de selv kan udføre.
Stillingen er attraktiv for dig, der ønsker faste dagvagter på hverdage uden arbejde i weekender og på helligdage.
Vi tilbyder- Grundig introduktion og individuel oplæring tilpasset dine kompetencer – vi tager godt imod både nyuddannede og erfarne medarbejdere.
- Et stærkt kollegaskab med dygtige og dedikerede kolleger, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden om hverdagens udfordringer.
- Tværfagligt samarbejde og sparring med bl.a. SOSU’er og sygeplejersker samt en ledelse, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, plads til forskellighed og godt humør samt tillid til din faglighed og frihed til at løse opgaverne bedst muligt.
- Mulighed for kompetenceudvikling og faglig fordybelse.
- Mulighed for at lære borgerne godt at kende og opleve, at du gør en reel forskel.
Om jobbetOpgaverne omfatter praktisk hjælp som rengøring af køkken og bad, gulvask og støvsugning, skift af sengetøj, tøjvask mv.
Om osI Hjemme- og Sygeplejen er vores 550 værdsatte medarbejdere fordelt på 12 distrikter og 25 teams. Du kommer til at arbejde sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rengøringsmedarbejdere, sygeplejersker, visitatorer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teamkoordinatorer, tværfaglige teamkoordinatorer og din distriktsleder.
Hos os møder du en hverdag, hvor nærvær og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder med helhedspleje og en rehabiliterende tilgang – til gavn for borgerne i Aabenraa Kommune.
Om digVi forventer, at du:
- Er ufaglært eller uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring fra ældreområdet
- Er løsningsorienteret og fagligt ambitiøs
- Kan arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams – både i klinikker og i borgerens hjem
- Har en positiv tilgang til opgaver og udfordringer
- Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
- Bidrager til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår- Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst
- Vi forestiller os en ansættelse på 37 timer. Efter ansøgers initiativ kan der indgå en konkret dialog om ansættelsesgraden
- Der er tale om fast dagvagt
- Mødested: Nygade 23c, 6200 Aabenraa
- Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Vil du vide mere?Du er meget velkommen til at sende en sms til distriktsleder Louise Mønsted, tlf.: 2117 4370, så aftaler vi et tidspunkt for en snak om dine ønsker og spørgsmål.
AnsøgningAnsøgningsfristen er den 26. november 2026. Send din ansøgning via linket.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest den 28. november 2026.
Læs om Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa KommuneKommunens mission er, at vi sammen skaber
Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.