Faglært tømrer søges i Kjellerup
Thorn Vikar & Rekruttering A/SKjellerup
Kan du lide at skabe et flot resultat, arbejde med hænderne og se, at kunden er tilfreds, når du kører igen? Hos PFP Bordplader får du en alsidig hverdag med opmåling, montage og service – og kolleger, du kan udvikle dig sammen med.
EliteRekruttering søger for PFP Bordplader en servicemontør, der har lyst til at tage ansvar og udvikle sit håndværk. PFP samarbejder med nogle af Skandinaviens største køkkenbrands og har travlt. Derfor søger virksomheden en ny kollega, der vil være med til at sikre, at kvaliteten også er på plads i den sidste detalje.
Dit job
En bordplade er først færdig, når den passer hos kunden. Som servicemontør bliver du en vigtig del af netop den opgave.
Du arbejder både selvstændigt og sammen med kolleger om at måle op, montere og løse serviceopgaver. Undervejs har du tæt kontakt med kunderne og dit team, så I sammen finder de bedste løsninger.
Dine opgaver omfatter blandt andet
Opmåling og montage af bordplader.
Serviceopgaver, hvor du finder og gennemfører den rette løsning.
Dialog med kunder om opgaven og det færdige resultat.
Samarbejde med kolleger om kvalitet, fremdrift og god service.
Dit primære arbejdsområde er Jylland og Fyn. Der kan desuden forekomme udlandsrejser i mindre omfang. Jobbet kræver fleksibilitet, og arbejdstiderne kan variere.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har erfaring med køkkener – gerne med montage af køkkener eller bordplader – og har lyst til at bygge videre på det, du allerede kan.
Derudover lægger vi vægt på, at du
Arbejder omhyggeligt og har øje for detaljerne.
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
Kommunikerer godt på dansk og møder kunderne imødekommende.
Er fleksibel, når opgaverne eller arbejdsdagen ændrer sig.
Har kørekort til kategori B.
Gerne trailerkort
Din profil
Du kan lide at få noget fra hånden og sætter en ære i at aflevere et ordentligt stykke arbejde. Når du møder en udfordring, går du til den med nysgerrighed og fokus på at finde en løsning.
Du tager fat, spørger, når du er i tvivl, og bidrager til samarbejdet. Du trives med en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor både kolleger og kunder regner med dig.
Vi tilbyder
Hos PFP bliver du en del af en virksomhed i vækst med en uhøjtidelig omgangstone og fokus på faglighed, trivsel og fælles resultater.
Du får
En varieret arbejdsdag med både praktiske opgaver og kundekontakt.
Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for opmåling, montage og service.
Kolleger, der sparrer med hinanden og deler deres erfaringer.
Løbende faglig udvikling gennem uddannelse og kurser hos eksterne leverandører og samarbejdspartnere.
Et team, hvor kvalitet og god service er en fælles opgave.
Om PFP Bordplader
PFP A/S har hovedsæde i Kjellerup og har siden 1953 skræddersyet bordplader til køkken, bad og industri. Håndværk, høj faglighed og individuelle løsninger er centrale for virksomheden, der er kendt som Den Danske Bordpladespecialist.
Her handler det om at levere løsninger, der passer til kundens ønsker – og om at gøre sig fortjent til kundernes tillid hver dag.
This job ad from Kristensen & Elite Rekruttering was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Kristensen & Elite Rekruttering? Post jobs on jajob.dk for free.
Thorn Vikar & Rekruttering A/SKjellerup
PowerMatch ApSKjellerup
PowerMatch ApSKjellerup
JobTeam A/SHerning
JobTeam A/SIkast
Entreprise-Gruppen ApSHobro
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…