Personvognsmekaniker til lærerstilling i AutoVidencenter Vejle

Syddansk Erhvervsskole

From Jobnet

Er du en dygtig og erfaren personvognsmekaniker? Og formår du at lære fra dig og smitte andre med din begejstring for faget? Så læs mere om jobbet som lærer på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. 

  

AutoVidencenter Vejle på Syddansk Erhvervsskole er Danmarks største uddannelsessted for lastvogns- og personvognsmekanikere. Netop nu søger vi en fagligt engageret og erfaren personvognsmekaniker til stillingen som lærer til, primært, hovedforløbsundervisning. 
  

AutoVidencenter, Vejle – din nye arbejdsplads 
Vi er en afdeling i vækst og byder til hvert skoleforløb mange nye elever velkomne. 
Vores undervisningsforløb spænder vidt – lige fra brobygning for folkeskolelever, grundforløb på mekanikeruddannelserne, til hovedforløb, hvor nogle vælger EUX. 
 
Vi udvikler os i takt med nye, faglige udfordringer og i mødet med elever og lærlinge, der lærer på forskellig vis. Vi har fokus på, at alle bliver så dygtige, som muligt, og når deres mål på en god måde. 

Vores ambition er at uddanne Danmarks dygtigste! 

  

  

Som vores nye kollega får du: 

  • Plads i et undervisningsteam, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring 
  • Mulighed for at byde ind med dine kompetencer i tæt samspil med erfarne kollegaer 
  • Attraktive rammer - både hvad angår teknologi, værksteder og det sociale 
  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for at sætte dit præg på fremtidens personvognsmekanikere/-teknikere 
  • Et team som nørder og prøver ting af for at blive klogere og for at give eleverne den absolut bedste undervisning 

 
Vi søger dig, der: 

  • Har svendebrev som personvognsmekaniker 
  • Har 5 års erfaring fra autobranchen – evt. suppleret med relevant videre- og efteruddannelse 
  • Brænder for mekanikerfaget og er god til at motivere andre og lære fra dig 
  • Har stærke samarbejdskompetencer og trives som del af et team, hvor vi lykkes i fællesskab 
  • Besidder gode IT-kundskaber 
     

Har du erfaring med undervisning eller at stå i spidsen for unge mennesker, fx som mentor eller lærlingeansvarlig, vil det være en fordel – men det er ikke et krav for at søge.
Vigtigst er, at du kan lade dit faglige engagement smitte af på vores elever. 
 

  

Vi klæder dig på til opgaven! 

Efter ansættelsen vil vi samarbejde om en god plan for din kompetenceudvikling. 

Såfremt du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden. 

  


Ansættelse 

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer pensionsordning på 18 %. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

 

Tiltrædelse: 1. januar 2027 - eller hurtigst muligt! 
 

Arbejdsstedet er i Vejle.

 

Ansøgningsproces

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest d. 16. november kl. 23.59.

 

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i uge 47 og 48.

Kommer du til 2. samtale vil der indgå en case, ligesom vi evt. vil bede om referencer.
 

 

Vil du vide mere om jobbet? Vi giver en kop kaffe!

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Jesper Jøhnk Jensen 51247059 for en snak om stillingen og aftale tid til en kop kaffe.

 

This job ad from Syddansk Erhvervsskole was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Syddansk Erhvervsskole? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (35228616)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Syddansk Erhvervsskole
Apply on company site