Klinikassistent til ORIS tandlægerne Kalundborg

ORIS Tandlægerne

From Jobnet

Drømmer du om en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd?

Vil du være en del af en klinik, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor du har indflydelse på både din egen arbejdsdag og din faglige udvikling?

Hos ORIS Kalundborg tror vi på, at de bedste resultater skabes, når vi har positive forventninger til hinanden, hjælper hinanden i hverdagen og trives sammen som mennesker. Derfor søger vi nu en klinikassistent, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med høje faglige ambitioner og trygge rammer.

Vi er ambitiøse på vores patienters vegne og arbejder hver dag for at give den bedst mulige behandling og oplevelse. Men vi er lige så ambitiøse, når det gælder vores arbejdsplads. Hos os skal der være plads til både faglig udvikling, arbejdsglæde og et godt kollegaskab.

Hvad kan du forvente hos os?
  • En hverdag på en nyrenoveret klinik med moderne faciliteter og det nyeste udstyr, centralt placeret på gågaden i Kalundborg.
  • Et grundigt og personligt tilrettelagt introforløb, der giver dig en tryg og god start, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.
  • Et stærkt og hjælpsomt team med en uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok og værdsætter hinandens bidrag.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem sparring, læring og nye opgaver.
  • En struktureret hverdag med tydelige rammer og højt fagligt niveau.
  • Fuldtidsstilling på 32-37 timer ugentligt, men vi er fleksible og finder gerne en løsning, der passer til dig.
  • Attraktive personaleforhold og sundhedsforsikring.
Hvem er du?

Det vigtigste for os er ikke, hvor mange års erfaring du har. Måske er du erfaren klinikassistent, måske er du stadig ny i faget. Det afgørende er, at du har lyst til at være en aktiv del af et stærkt klinikfællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig og motiveret for at udvikle dig fagligt.
  • Trives i et tæt samarbejde med tandlæger og kolleger.
  • Har fokus på at skabe en professionel og tryg oplevelse for patienterne.
  • Tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Ser udfordringer som noget, vi løser sammen.


Ansøgning eller spørgsmål?

Vi er klar til at tage imod dig og give dig en god opstart fra december måned - men venter også gerne på de helt rigtige.

Hvis vi har gjort dig nysgerrig, men du stadig mangler svar på dine spørgsmål, så ring til klinikkoordinator Annette på 59510390.

Vi glæder os til at høre fra dig!


De bedste hilsner fra,

ORIS-teamet i Kalundborg.

This job ad from ORIS Tandlægerne was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for ORIS Tandlægerne? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (38325051)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from ORIS Tandlægerne
Apply on company site