Butikschef i LetKøb Jennum

Dagrofa

From HR-Manager

Drømmer du om at blive Butikschef – med frihed, ansvar og mulighed for at skabe en attraktiv forretning?
Nu har du chancen for at blive butikschef/købmand i en nyetableret LetKøb-butik hos Jennum Brugsforening nær Vejle.

Som butikschef/købmand får du ansvaret for den daglige drift og udvikling af butikken. Du bliver en synlig del af lokalsamfundet og får gode muligheder for at sætte dit eget præg på butikken i forhold til sortiment, aktiviteter og nye forretningsområder.

Din indsats og evne til at udvikle forretningen danner samtidig grundlag for attraktive indtjeningsmuligheder.

Jennum Brugsforening – 128 års lokal købmandshistorie

Jennum Brugsforening har i mere end 128 år været en central del af Jennum og omegn og er blandt Danmarks ældste brugsforeninger. Butikken bygger på en stærk tradition for godt købmandskab, personlig service og lokal forankring.

Med etableringen af en ny LetKøb-butik tager vi næste skridt og skaber rammerne for, at en butikschef kan videreføre og udvikle den lokale butik.
Forretningen har tidligere omfattet mere end traditionel dagligvarehandel. Butikken har drevet en omfattende pakkeshop med DAO, PostNord, Bring og GLS, og til ejendommen hører et Shell-tankanlæg, som ejes af Jennum Brugsforening og drives i samarbejde med DCC.
Hertil kommer et betydeligt salg af grovvarer, flis og træpiller, som supplerer butikkens øvrige forretningsområder.
Det giver et solidt udgangspunkt for at udvikle butikken med nye varer, services og lokale initiativer.

Din rolle som Butikschef/købmand

Hensigten er, at du driver butikken gennem dit eget selskab og indgår en forpagtningsaftale med bestyrelsen for Jennum Brugsforening. Som selvstændig butikschef eller købmand forventes det, at du kan stille med en mindre egenkapital. Den øvrige finansiering samt de nærmere økonomiske rammer aftales i samarbejde med Dagrofa.
Som selvstændig butikschef/købmand bliver du en del af LetKøb-kæden og får adgang til et bredt varesortiment, fælles kampagner og tilbudsaviser samt mulighed for professionel support inden for blandt andet økonomi og drift.
Du får dermed opbakningen fra en etableret kæde, samtidig med at du selv står for den daglige drift og udvikling af forretningen.

Hvem er du?

Du har købmandsånd og lyst til at drive din egen forretning. Du trives med ansvar, tager initiativ og motiveres af at skabe en velfungerende butik med gode kundeoplevelser.
Du har lyst til at være synlig i lokalområdet og ser værdien i personlig service og stærke relationer til kunderne.
Erfaring fra dagligvare- eller detailhandel er en fordel, men vigtigst er dit engagement, din forretningssans og dit drive.

Som en del af LetKøb får du

  • Adgang til et bredt varesortiment
  • Fælles kampagner og tilbudsaviser
  • Mulighed for professionel sparring om drift, økonomi og salg
  • IT-løsninger via Dagrofa
  • Attraktive finansieringsmuligheder ved etablering som selvstændig butikschef/købmand

Om butikken

  • Samlede areal inkl. lager og kontor 258 m²
  • Attraktiv husleje
  • Renoveret butik med nyt køl og frost
  • Mulighed for at udvikle flere forretningsområder
  • God butiksplacering ud til gennemkørende trafik
  • Ca. 8 km fra Vejle centrum

Skal du være den næste butikschef/købmand i Jennum?

Vil du høre mere om mulighederne som selvstændig butikschef/købmand i Jennum, er du meget velkommen til at kontakte:
 

Jesper Hansen
Salgschef

Jesper.hansen@dagrofa-logistik.dk
Tlf. 72 33 20 75

This job ad from Dagrofa was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Dagrofa? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (38714295)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Dagrofa

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site