Konsulent til sekretariatet for Bydækkende Center for Unge og Special i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København
Er du analytisk stærk, god til tal og skriftlig formidling – og har du blik for, hvordan du bedst understøtter en ledelse i en travl hverdag? Har du lyst til at arbejde med børn og unge i en politisk styret organisation, hvor opgaverne spænder fra data og analyser til koordinering, tilrettelæggelse, mødeforberedelse og ledelsesunderstøttelse?
Så er du måske vores nye kollega i sekretariatet i Området for Fritid og Unge.
Her bliver du en del af et velfungerende team, hvor vi løser en bred vifte af opgaver på tværs af området. Du får mulighed for at bringe dine analytiske, administrative og kommunikative kompetencer i spil – og for at bidrage til, at ledelsen og områdets enheder har et godt grundlag for at træffe beslutninger og føre dem ud i livet.
Om os
Området for Fritid og Unge arbejder for, at flere unge vælger en ungdomsuddannelse, at børn og unge får adgang til stærke eksterne læringsmiljøer, og at der er gode kommunale fritidstilbud til børn og unge i alderen 10-18 år.
Sekretariatet understøtter områdets ledelse og de tilknyttede enheder og tilbud. Vi arbejder i krydsfeltet mellem politik, administration og praksis, og vores opgaver kræver både faglig grundighed, blik for helheden og evnen til at samarbejde på tværs af organisationen.
Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag med både faste driftsopgaver og opgaver, der opstår undervejs. Du kommer blandt andet til at arbejde med
- Ledelses- og sekretariatsunderstøttelse: Tilrettelægge og forberede skriftlige oplæg til ledelsesmøder, styregruppemøder, udarbejde tidsplaner og sikre opfølgning på aftaler og beslutninger
- Mødeforberedelse og koordinering: Understøtte ledelsesdialoger og forskellige mødefora gennem dagsordener, mødemateriale og opsamling samt bidrage til, at opgaver og processer bevæger sig fremad.
- Data og analyser: Løse mindre analyseopgaver, herunder dataudtræk, databehandling, kvalitetssikring og formidling af resultater
- Projektunderstøttelse: Bidrage til planlægning og gennemførelse af projekter og arrangementer på unge- og fritidsområdet.
- Sagsbehandling: Håndtere løbende sager, herunder aktindsigter og øvrige henvendelser, med sans for kvalitet, præcision og rettidighed
- Du vil få selvstændigt ansvar for konkrete opgaver, samtidig med at du arbejder tæt sammen med kolleger og ledelse. Det er derfor vigtigt, at du både kan fordybe dig i detaljen og bevare overblikket over den større sammenhæng
Om dig
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring – gerne fra en politisk styret organisation. Det vigtigste er, at du har en solid faglig værktøjskasse, er nysgerrig på vores område og har lyst til at bidrage aktivt til sekretariatets opgaver og samarbejde.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant videregående uddannelse, fx inden for samfundsvidenskab
- har gode kvantitative kompetencer og trives med Excel, databehandling og analyse
- er analytisk, struktureret og proaktiv og kan hurtigt sætte dig ind i nye stofområder og skabe overblik over komplekse problemstillinger
- skriver klart og præcist og kan omsætte komplekst stof til letforståelige oplæg og budskaber, der passer til modtageren
- arbejder selvstændigt og tager initiativ, men samtidig ved, hvornår det er vigtigt at sparre med andre og afstemme forventninger
- har blik for ledelsens behov og kan bidrage til at skabe overblik, koordinering og fremdrift – også når opgaverne udvikler sig undervejs
- er god til at skabe relationer og samarbejde med forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer
- trives med flere opgaver på samme tid og kan prioritere mellem driftsopgaver og udviklingsopgaver i en hverdag, hvor tempo og behov kan ændre sig
- har interesse for samspillet mellem politik, administration og praksis
Som person er du imødekommende, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret. Du har en god situationsfornemmelse, møder andre professionelt og bidrager til et tillidsfuldt samarbejde. Du arbejder omhyggeligt med dine opgaver, følger op på aftaler og har blik for både detaljen og helheden. Samtidig er du nysgerrig, fleksibel og ikke bange for at tage fat, når der er brug for en ekstra hånd
Vi tilbyder
- et spændende og alsidigt job på en af landets største arbejdspladser
- mulighed for at arbejde tæt på ledelsen og få indblik i beslutningsprocesser i en politisk styret organisation
- et stærkt fagligt miljø med fokus på børn og unges muligheder og trivsel
- dygtige og engagerede kolleger, der samarbejder om opgaverne i en åben og uhøjtidelig omgangstone
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- et godt arbejdsmiljø med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv
Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special på Gyldenløvesgade 15, 1600 København V – i gåafstand fra Københavns Rådhus og tæt på Vesterport Station.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er varig et barselsvikariat på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og rammerne for lokal løndannelse.
Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2027.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Anne-Dorthe Kabell-Jensen på 23412213 eller specialkonsulent Marie Klein Bamberger på 40 31 38 82, hvis du vil høre mere om stillingen.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 25. november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stillingen via linket senest onsdag den 18. november 2026
This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (64942212)
- New on jajob, no reply history yet
