(Assistant) Manager - Audit Copenhagen
KPMGKøbenhavn
Har du lyst til at være med til at få økonomistyring for en helt ny styrelse til at hænge sammen i praksis? Som chefkonsulent på økonomiområdet i DMI, Kort og Grunddata får du en central rolle i at få den daglige budget- og økonomistyring til at fungere sikkert og velkoordineret – både i de tidlige faser af fusionen og på længere sigt. Du bliver en del af et stærkt hold af medarbejdere, der udviklinger på økonomiforvaltningen, samtidig med at driften er stabil og til at stole på for ledelsen.
Vi tilbyder dygtige kolleger, godt samarbejde og en stærk holdånd – og nu mangler vi dig, der har lyst til at tage ansvar for koordineringsopgaver i hverdagen og som kan lide at få kompleks statslig økonomi til at fungere i virkeligheden.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Klimadatastyrelsen (KDS) fusionerer den 1. december til DMI, Kort og Grunddata. Vi står med en stor og ambitiøs opgave med at sammenkøre økonomier, arbejdsgange og systemer til én fælles økonomifunktion, der kan understøtte vores vigtige kerneopgaver med at levere viden og data om vejr, hav, klima, kort og grunddata til samfundet.
DMI, Kort og Grunddata får en kompleks økonomi med mange indtægtskilder. Vi arbejder både med finanslovsbevillinger, gebyrer, indtægter fra international luftfart, indtægtsdækket virksomhed og eksternt finansierede forskningsprojekter. Disse skal omsættes til budgetter, der kan følges op på, så der er gode muligheder for at bruge og udbygge din viden om statslig økonomistyring.
Økonomienheden består med dig af 18 medarbejdere, der bredt arbejder med budget- og regnskabsopgaver, samt med hele Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncernindkøbsfunktion.
Som chefkonsulent hos os får du et særligt fokus på koordinering og kvalitet i driften af den løbende budgetopfølgning, og du får en hverdag tæt på både tal, kolleger og ledelse.
Konkrete opgaver, der vil præge din hverdag hos os:
Vi har i øjeblikket også ubesatte opgaver relateret til risikostyring bredt set og risikostyring og compliance på regnskabsområdet, kontakt til Rigsrevisionen mv. De er ikke centrale for stillingen, som den er tænkt, men kan også komme i spil, hvis du har erfaring og interesse indenfor et eller flere af disse områder.
Vi leder efter dig, der har solid erfaring med statslig økonomistyring og trives i rollen som faglig koordinator i en travl hverdag. Du behøver ikke en ledertitel for at tage lederskab i opgaverne, men du kan samle trådene, følge tingene til dørs og holde overblikket, når mange interessenter er i spil. Du er lige så tryg ved at dykke ned i tallene, som du er ved at gå i dialog med direktionsmedlemmer og ledere – og du kan gøre det uden (kun) at formulere dig i økonomikodesprog, både i tale og på skrift.
Du er nysgerrig på andres fagligheder, deler gerne din viden og har en samarbejdsstil, der gør det let for andre at spille dig god. Du ser god økonomistyring som noget, der skaber værdi og retning for organisationen – ikke bare som tal i et regneark. Og du har det fint med, at alt ikke er perfekt endnu, så længe vi er på vej i den rigtige retning sammen.
Vi forventer, at du:
Hos os bliver du en del af et nyt hold med mange erfarne kræfter, hvor teamwork og samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi hjælper hinanden, når opgaverne bliver komplekse. Vi er i fuld gang med at opbygge en ny fælles kultur i økonomienheden, hvor nysgerrighed, læring og en uformel tone med plads til humor går hånd i hånd med høj faglighed. Vi ser det som en styrke, at vi er forskellige – både fagligt og menneskeligt – og du får plads til at være dig selv, så længe du er med på at samarbejde og skabe resultater i fællesskab.
Der er et større arbejde foran os med at udvikle og implementere principperne for økonomistyringen i den nye styrelse. Det er både sjovt og svært. Arbejdet vil strække sig langt ind i 2027 og vil helt sikkert løbende skulle tilpasses, efterhånden som vi bliver klogere.
Du får en central rolle i at sikre driften i økonomifunktionen, hvor du kan sætte et tydeligt fagligt aftryk. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, og du får løbende sparring fra kolleger og din kontorchef. Vi har fleksible arbejdsforhold og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
I økonomienheden er du med til at understøtte, at vigtige data om vejr, klima og landets kort og grunddata kan skabe værdi for hele samfundet. Dit arbejde gør en konkret forskel, fordi det bidrager til, at vi kan løse vores kerneopgaver, træffe de rigtige prioriteringer og bruge de fælles midler ansvarligt. Her får du mulighed for at være tæt på ledelsen og bidrage til at forme rammerne for en ny og stærk organisation under udvikling.
På DMIKG kan du bl.a. se frem til:
Du vil blive ansat i henhold til AC-overenskomsten for akademikere i staten som chefkonsulent.
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte kontorchef Henrik Stub ved at sende en sms på 21 64 29 68, hvorefter han ringer tilbage snarest muligt.
På DMI er mangfoldighed en vigtig værdi for os, da vi tror på, at et inkluderende og alsidigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med mangfoldighed og vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen - uanset baggrund, identitet eller måde at tænke på.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV ved at klikke "Søg stilling" nedenfor. Her kan du også vedhæfte andre relevante dokumenter som fx eksamenspapirer eller anbefalinger.
Skriv gerne kort, hvorfor du motiveres af økonomistyring i staten, og hvad du særligt kan bidrage med i rollen som chefkonsulent til økonomiområdet i DMI, Kort og Grunddata.
Ansøgningsfrist er 15. november. Der indkaldes umiddelbart derefter til 1. samtalerunde, der afholdes 19. og 20. november. Der er anden samtalerunde d. 24. november med henblik på at stillingen ønskes besat med opstart 1. januar. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning, så snart du kan, hvis du kan se dig selv i stillingen.
This job ad from DMI - Danmarks Meteorologiske Institut was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for DMI - Danmarks Meteorologiske Institut? Post jobs on jajob.dk for free.
KPMGKøbenhavn
Boligforeningen 3BFrederiksberg
PFAKøbenhavn Ø
Ældre SagenKøbenhavn S
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHVFrederiksberg
Work SupplyKøbenhavn V
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…