Borgerservicemedarbejder til Slagelse Borgerservice

Slagelse Kommune, Borgerservice

From Jobnet
Brænder du for at yde god service, og trives du med en hverdag, hvor ingen dage er ens? Så er du måske vores nye kollega i Borgerservice.
Vi søger en engageret medarbejder, der motiveres af at hjælpe borgere og levere en professionel og imødekommende service, både ved personlig betjening og telefonisk kontakt. Bemærk, at Borgerservice ikke varetager opgaver inden for ydelsesområdet.

Hvem er vi?
Borgerservice er en central del af borgernes møde med Slagelse Kommune. Vi lægger vægt på høj faglighed, god service og et stærkt samarbejde på tværs af opgaver og lokationer.

Vi er 18 medarbejdere fordelt mellem Borgerservice og Omstillingen. Hos os møder du kolleger med forskellig baggrund, erfaring og anciennitet, og vi ser vores forskellighed som en styrke. Vi hjælper hinanden i hverdagen, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Samtidig lægger vi vægt på en uformel omgangstone, godt humør og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi betjener borgere fra vores afdelinger i Slagelse, Korsør og Skælskør samt i receptionen på Slagelse Rådhus. Du skal derfor være indstillet på at arbejde på tværs af lokationerne og indgå i telefonbetjeningen af Slagelse Kommunes hovedomstilling.

Stillingen rummer en alsidig hverdag med både personlig borgerbetjening, telefonbetjening og administrative opgaver i baglandet. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Arbejdet er organiseret i et fast vagtskema, som løbende tilpasses ferie, sygdom og øvrige driftsbehov.

Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for borgerne hver dag gennem professionel vejledning, myndighedsbetjening og hjælp til digitale løsninger.

Opgaver i front og bagland
Du skal være med til at betjene borgere inden for en bred vifte af områder, herunder
  • Folkeregister
  • Pas og kørekort
  • MitID
  • Beboerindskudslån
  • Vejledning i digitale selvbetjeningsløsninger
Derudover vil du kunne få opgaver inden for
  • Vielser
  • Sygesikring
  • Befordring til speciallægekørsel
  • Udbetalinger vedrørende sygesikringsgruppe 2
  • Kørekortadministration

Vi forestiller os, at
Du har erfaring fra Borgerservice eller lignende borgerrettede opgaver og motiveres af at yde en god og professionel service. Du trives med tæt borgerkontakt og formår at møde mennesker med respekt, tålmodighed og imødekommenhed.

Derudover har du kendskab til relevante it-systemer, eksempelvis E-Doc, sygesikringsområdet, kørekortsområdet og MitID. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket i en travl hverdag og tager ansvar for både egne og fælles opgaver. Samtidig er du en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og fællesskabet i afdelingen.

Vi forventer, at
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, eksempelvis administrationsbachelor eller kommunom. Derudover forventer vi, at du er indstillet på at arbejde på tværs af vores afdelinger i Slagelse, Korsør og Skælskør.

Du skal kunne indgå i telefonbetjeningen af kommunens hovedomstilling og trives med at veksle mellem opgaver i front, på telefonen og i baglandet. Da Borgerservice har udvidede åbningstider, forventer vi, at du kan indgå i vagtplanen, herunder arbejde i hele åbningstiden, som aktuelt er indtil kl. 17.00 på hverdage og kl. 13.00 om fredagen, samt deltage i lørdagsåbent cirka hver sjette uge.

Vi tilbyder
Hos os får du et alsidigt job med stor variation i opgaverne og mulighed for at gøre en forskel for kommunens borgere hver dag. Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på faglighed, samarbejde og udvikling, hvor engagerede og hjælpsomme kolleger står klar til at dele viden og sparre om opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættesi henhold til gældende overenskomst for HK.

Månedsløn ekskl. pension
  • Kontoruddannet med kommunom 30.422,75 kr.
  • Administrationsbachelor 34.522,33 kr.

Ved ansættelse indhentes referencer, og der skal fremvises straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at begge dele er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder for Borgerservice og Omstillingen, Janni Rasmussen, på mail jaras@slagelse.dk.

Ansøgningsfrist
  • 15. november 2026

Ansøgninger modtages kun via Slagelse Kommunes jobportal.

Ansættelsessamtaler
  • forventes afholdt den 26. november 2026

Tiltrædelse
  • ønskes hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.

 

This job ad from Slagelse Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Slagelse Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188505)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Slagelse Kommune
Apply on company site