Fysioterapeut og ergoterapeut til specialiseret neurorehabilitering

Lions Neurocenter

From Jobnet
Vi opnormerer - fysioterapeut og ergoterapeut til specialiseret neurorehabilitering

Lions Neurocenter, København

"Det mest meningsfulde ved mit arbejde er at støtte borgeren i hverdagen og bruge hverdagens aktiviteter som vejen til udvikling. Når borgeren lykkes, lykkes jeg også." - Ergoterapeut i Neurorehabiliteringen.

Vil du gøre en reel forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade?

Vil du være med til at skabe udvikling og livskvalitet for mennesker med neurologiske udfordringer? Hos Lions Neurocenter søger vi både en fysioterapeut og en ergoterapeut, der ønsker at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed, stor indflydelse og fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Hos os arbejder vi målrettet for, at mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade opnår størst mulig selvstændighed, livskvalitet og aktiv deltagelse i hverdagen. Vi tror på, at de bedste rehabiliteringsresultater skabes gennem stærke relationer, tværfagligt samarbejde og en vedvarende tro på den enkelte borgers ressourcer og udviklingsmuligheder.

Om Lions Neurocenter

Lions Neurocenter er en selvejende institution, der tilbyder højt specialiseret neurorehabilitering til voksne mellem 18 og 65 år med kompleks erhvervet hjerneskade.

Stillingerne er forankret i vores neurorehabiliteringstilbud (fase 3), hvor vi tilbyder længerevarende rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §107. Borgerne kommer typisk fra et specialiseret rehabiliteringsforløb på hospital eller i kommunalt regi og har fortsat behov for intensiv støtte til at udvikle og fastholde færdigheder i hverdagen. Opholdet varer som regel mellem seks måneder og tre år.

Vores mål er at skabe de bedste rammer for, at den enkelte borger kan opnå størst mulig selvstændighed, aktiv deltagelse i hverdagslivet og høj livskvalitet. Det gør vi gennem målrettet neurorehabilitering, tværfagligt samarbejde og et vedholdende fokus på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi deler viden, udvikler vores faglighed og løser komplekse opgaver sammen.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret hverdag med høj faglighed

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

  • Supervision, faglig sparring og videndeling

  • Fokus på aktivitetsbaseret rehabilitering gennem hele døgnet

  • Tæt tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum

  • Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø med plads til humor

  • Moderne træningsfaciliteter, træningskøkken og eget varmtvandsbassin

  • En arbejdsplads præget af nysgerrighed, respekt og høje ambitioner på borgernes vegne

Om stillingen

Som terapeut får du en central rolle i rehabiliteringsindsatsen og bliver en del af et tværfagligt team med blandt andet:

  • Fysioterapeuter

  • Ergoterapeuter

  • Sygeplejersker

  • Social- og sundhedsassistenter

  • Pædagoger

  • Neuropsykologer

  • Audiologopæder

  • Specialiserede konsulenter

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge og koordinere rehabiliteringsforløb i samarbejde med borger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere

  • Arbejde med genoptræning, rehabilitering og kompenserende strategier

  • Understøtte borgerens udvikling inden for både fysiske, kognitive, sociale og hverdagsrelaterede funktioner

  • Bidrage til at omsætte rehabiliteringsmål til meningsfulde aktiviteter i borgerens hverdag

  • Indgå aktivt i den tværfaglige koordinering og udvikling af indsatsen

Vi søger dig, der

  • Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut

  • Har erfaring med eller interesse for neurorehabilitering

  • Arbejder ressourceorienteret og anerkendende

  • Er fagligt nysgerrig og interesseret i ny viden

  • Trives i et tæt tværfagligt samarbejde

  • Ser pårørende som en vigtig samarbejdspartner

  • Er initiativrig, ansvarlig og engageret

  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet

Særligt for fysioterapeuter

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med neurologisk rehabilitering og kan arbejde med indsatser ud fra KFA-niveau, og målrettet integrere rehabiliteringen i alle borgerens meningsfulde aktiviteter.

Særligt for ergoterapeuter

Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til:

  • Dysfagi og FOTT

  • Affolter-, Bobath- eller sanseintegrationstilgange

  • COPM og gerne AMPS

  • Kognitive og aktivitetsbaserede rehabiliteringsmetoder

Ansættelsesvilkår

  • 35-37 timer ugentligt efter ønske

  • Tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst muligt

  • Arbejdstiden ligger primært på hverdage og omfatter både dag- og aftenvagter i tidsrummet 7-21. Der kan desuden forekomme vagter enkelte lørdage og helligdage.

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer

Ansøgningsfrist: 20. november 2026

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte:

Carina Bjerge
Afdelingsleder, Afdeling Henrik
Tlf. 21 63 52 84

Christa Bendell
Afdelingsleder, Afdeling Chopin
Tlf. 24 25 55 41

Læs mere om Lions Neurocenter på www.lionsneurocenter.dk 

 
   

  



This job ad from Lions Neurocenter was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Lions Neurocenter? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (25527747)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Lions Neurocenter
Apply on company site