Pædagog eller pædagogisk assistent til Universets vuggestue – her kan du udvikle dig i jobbet

Høje-Taastrup Kommune

From Jobnet

I Børnehuset Universet får du en hverdag tæt på vuggestuebørnene, dygtige kolleger omkring dig og mulighed for at udvikle dig i takt med dine interesser og erfaringer.

Det skal være godt at være barn i Universet

De yngste har brug for voksne, der ser dem, lytter til dem og følger deres initiativer. Derfor er relationer, leg og fællesskaber en vigtig del af hverdagen.

Børnene har en basegruppe, hvor de hører til, men der er også mulighed for at lege og lære på tværs. De voksne følger børnenes nysgerrighed og skaber læringsmiljøer, hvor der er plads til både fordybelse, bevægelse og små fællesskaber.

Du får mulighed for at bruge din faglighed til at skabe trygge rammer og støtte børnene i deres udvikling – fra de første relationer og sproglige erfaringer til selvstændighed og deltagelse i fællesskabet.

Faglig udvikling er en del af hverdagen

Du får mulighed for at udvikle din faglighed sammen med kolleger, der gerne deler idéer, giver hinanden konstruktiv feedback og er nysgerrige på, om der findes en bedre vej.

I hverdagen er der plads til faglig sparring, refleksion og til at afprøve nye idéer. Der arbejdes blandt andet med længere læringsprocesser, sansepædagogik og inspiration fra NEST, og pædagogmøder bruges både til planlægning, fælles refleksion og evaluering af aktiviteter og projekter.

Du får også mulighed for kurser og faglig udvikling, når det giver mening for din rolle og den pædagogiske praksis.

Du behøver ikke komme med alle svarene. Det vigtigste er, at du har lyst til at være nysgerrig på din egen praksis, dele det, du ser, og udvikle dig sammen med andre.

Gode kolleger og plads til at være ny

Universet har omkring 80 børn og en medarbejdergruppe med 11 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere og -assistenter. Forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver bliver brugt aktivt i hverdagen.

Der er tid til faglig sparring, hjælp på tværs og plads til grin. Vuggestue- og børnehavehuset samarbejder tæt, blandt andet om åbning, lukning og fælles aktiviteter.

Som ny får du en grundig introduktion og en makker, du kan bruge til sparring i hverdagen. Derudover er der samtaler med lederen i de første seks måneder, hvor der er mulighed for at følge op på trivsel, erfaringer og udvikling.

Fleksibilitet i arbejdslivet

Et godt arbejdsliv skal kunne hænge sammen – både for dig og for arbejdspladsen. Derfor er der mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, når det kan gå hånd i hånd med børnenes behov, kollegerne og den daglige drift.

Du har mulighed for at få indflydelse på dine arbejdstider og på, hvornår du løser dine administrative opgaver. Dine ønsker bliver taget med i dialogen, og sammen ser I på, hvordan de kan hænge sammen med kerneopgaven og hverdagen i huset.

Vi tilbyder dig følgende i Universet

Du kan være nyuddannet eller erfaren. Du behøver ikke kunne det hele fra start. Det vigtigste er lysten til at lære, bidrage og være tæt på børnene.

Du får mulighed for at udvikle dig sammen med dygtige kolleger, bringe dine idéer i spil og være nysgerrig på din egen praksis.

Du får en vigtig rolle i vuggestuebørnenes hverdag, hvor trygge relationer, leg, udvikling og fællesskab er omdrejningspunktet.

Vi håber, du har lyst til at bidrage til en fleksibel arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden og finder løsninger, når hverdagen kalder på det.

I Universet skal det være godt at være barn – og det skal også være godt at gå på arbejde.

Praktiske oplysninger

  • 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse 1. december 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Børne- og straffeattest samt referencer indhentes i forbindelse med ansættelsen

Vi prioriterer fuldtidsansættelser, fordi stabilitet og tid til relationer, forberedelse og samarbejde er vigtigt for kvaliteten i hverdagen

Ansøgningsfrist: torsdag den 12. november 2026

Vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation via kommunens rekrutteringssystem.

Send en sms til pædagogisk leder Mette Kvistgaard på 20146319, hvis du har spørgsmål eller vil aftale et besøg.

Vi glæder os til at møde dig!

 

 

 

This job ad from Høje-Taastrup Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Høje-Taastrup Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (19501817)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Høje-Taastrup Kommune
Apply on company site