Visionær klinisk sygeplejespecialist søges til operationsafsnit

Region Hovedstaden, Gentofte Hospital

From Jobnet
Brænder du for udvikling af klinisk praksis indenfor operationssygeplejen?
Ser du gerne din viden og dine kompetencer sat i spil sammen med en fagligt stærk og engageret sygeplejegruppe af operationssygeplejersker og er du den, der kan motivere, inspirere og facilitere udvikling? Hvis du svarer ja, så har vi en fantastisk mulighed til dig.

Vi tilbyder en spændende stilling i en effektiv og faglig stærk afdeling, hvor du får et medansvar for udviklingen af operationssygeplejen. Vi ønsker en professionel sygeplejepraksis, hvor vi lægger vægt på trivsel og godt tværfagligt samarbejde samt patientforløb med høj patientsikkerhed.

Hvem er vi?

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte. Afdelingen er siden 1. oktober 2024 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker og vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit, som er beliggende på Herlev matriklen.

Gentofte Hospital er Region Hovedstadens udviklingshospital for planlagt kirurgi med fokus på kvalitet og udvikling af de bedste patientforløb. Vi har fokus på uddannelse og ønsker høj faglighed samt stabil produktion. Der er stort fokus på videreudvikling af vores samdagskirurgiske patientforløb indenfor alloplastik kirurgi i relation til netop opstartet ”Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi”.

Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling består af anæstesi-, operations-, opvågnings- og intensivafsnit samt sterilforsyning. Vi er en tværgående klinisk afdeling med en række funktioner og opgaver, der knytter sig til behandlingen på de kliniske afdelinger. Med udgangspunkt i hospitalets vision ”Godt behandlet” bestræber vi os på at skabe veltilrettelagte patientforløb for vores patienter i korte behandlingsforløb. Selv en lille operation kan opleves stor for den enkelte patient. Vi har derfor stort fokus på kontinuerlig faglig udvikling, høj kvalitet og tværfagligt samarbejde i det samlede patientforløb.

Vi er ca. 60 operationssygeplejersker, fra nyuddannede til meget erfarne og alle med stort engagement. Vi prioriterer synlig ledelse og gensidigt samarbejde højt. Du bliver en del af en organisation med fokus på patienten. Der er plads til nye ideer og mål for den fremtidige sygepleje.

Afdelingen er organiseret med faglig ansvarlige sygeplejersker indenfor alle subspecialer. Dette gælder også indenfor operationssygeplejen. Herudover har afdelingen en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet alle afsnit for at løfte sygeplejen og fagligheden igennem hele patientforløbet.

Afdelingen varetager langt overvejende elektive operationspatienter og er højt specialiseret indenfor følgende områder:

  • Ortopædkirurgi, herunder Alloplastik indenfor knæ og hofter, skuldersektion samt håndkirurgi
  • Urologi
  • Abdominal kirurgi (lille speciale)
Dine nærmeste samarbejdspartnere vil være operationssygeplejersker, fagligt ansvarlige operationssygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister i øvrige afsnit samt vores 2 oversygeplejersker for operationsafsnittet.

Den kliniske sygeplejespecialists opgaver er at:

  • medvirke til at styrke og synliggøre en evidens- og udviklingsbaseret klinisk sygeplejepraksis, som understøtter operationssygeplejen
  • samarbejde med de faglig ansvarlige sygeplejersker, sygeplejeledelsen og tværfaglige samarbejdspartnere om de kvalitets- og udviklingstiltag der er i gang
  • tage initiativ til kontinuerlig udvikling af nuværende og nye områder indenfor operationssygeplejen med fokus på det gode patientforløb på tværs i afdelingen
  • kompetenceudvikle afdelingens operationssygeplejersker bl.a. ud fra kompetencekort 1-8 og øvrige kort, specielt kort A. Derudover at vejlede de operationssygeplejersker, der er i færd med at tage efteruddannelse.
  • medvirke til at evidens anvendes reflekteret og begrundet i kliniske beslutningstagninger
  • igangsætte og fastholde undervisnings- og udviklingsaktiviteter
  • rette opmærksomheden på personalets potentiale og videreudvikle det
  • sikre vedligeholdelse af egne kliniske kompetencer, bl.a. ved kliniske arbejdsopgaver i klinikken
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med følgende personprofil:

  • Uddannet sygeplejerske og med klinisk erfaring indenfor operationssygeplejen
  • Relevant eller igangværende kandidat /masteruddannelse
  • Erfaring med kvalitetsudvikling af patientforløb
  • Mod til at give konstruktiv feedback i klinisk arbejde
  • Pædagogiske kompetencer og undervisningserfaring
  • Gode formidlingskompetencer, såvel mundtligt som skriftligt
  • Gode samarbejdsevner og en problemløsende adfærd
  • Organisatorisk forståelse
  • Fleksibel og engageret
  • God til at organisere, prioritere, koordinere samt bevare overblikket
  • Gode IT-kundskaber
Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i en fast stilling på 37 timer om ugen og refererer til chefsygeplejersken. Stillingen er til besættelse 1.februar 2027 eller efter aftale. Som udgangspunkt arbejdes der i dagvagt på hverdage og arbejdstiden er kl. 7.30 – 15.30 samt evt. senvagt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Har du lyst til at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Karin Marker på tlf. 21 52 07 30 hvor også stillingsbeskrivelsen kan rekvireres.

Ansøgningsfrist: Den 20. november 2026
Samtaler afholdes mandag den 30.11.2026


This job ad from Region Hovedstaden was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site