Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

Statens It

From HR-Manager

Vil du være bindeleddet mellem kunder og teknik? Er du struktureret, analytisk og god til at skabe fremdrift i komplekse processer? Så er det måske dig, vi leder efter til Området for Drift i Statens It.

Om stillingen

I Området for Drift i Statens It arbejder vi målrettet mod vores pejlemærke ’Pålidelige projekter’. Vi søger nu tre koordinatorer i fuldtidsstillinger til vores Service Request Management-team, som skal varetage koordineringen af komplekse bestillinger fra vores kunder og sikre et smidigt flow mellem kundebehov og teknisk udførelse.

Som koordinator fungerer du som det centrale bindeled mellem kunde og drift. Du skal kunne sætte dig i kundens sted, forstå deres behov og kanalisere disse videre til de udførende tekniske teams i driften, så de har præcis de informationer, der skal til for at løse opgaven.

Du kommer ikke til at stå med den faglige ledelse, men du ejer processen fra igangsættelse til lukning. Du får sammen med dine kolleger ansvaret for:

  • Koordinering af eksekvering: Igangsættelse af opgaver, booking af formøder med teknikere/arkitekter og fastlæggelse af due-dates.
  • Forventningsafstemning: Estimering af tidsforbrug og leveringstidspunkt baseret på normtider og input fra teknikere.
  • Opfølgning og kommunikation: Løbende status til kunden og tæt opfølgning på leverancer på tværs af Statens It for at sikre, at deadlines overholdes.
  • Optimering af processer: Identificering af fejl og forsinkelser samt bidrag til forbedring af flows, bestillingsblanketter og dashboards i ServiceNow.

Hvem er du?

Vi leder efter personer, der trives i spændingsfeltet mellem det tekniske og det kundevendte. Du har sandsynligvis:

  • Teknisk forståelse: En bred teknisk indsigt, der gør dig i stand til at kommunikere med både teknikere og forretningsbrugere.
  • Struktur og drive: Du arbejder analytisk, er detaljeorienteret og har en naturlig evne til at følge sagerne helt til dørs.
  • Stærke kommunikationsevner: Du kan formulere dig præcist skriftligt og er tryg ved at være i dialog med mange forskellige mennesker i løbet af en dag.
  • Interesse for værktøjer: Du har lyst til at arbejde med og optimere processer i ServiceNow.
  • Teamspirit: Du er en hjælpsom kollega, der tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos Statens It får du et job med stor indflydelse på, hvordan vi organiserer os og løser opgaverne for vores kunder. Du bliver en del af et ambitiøst team med høj faglig sparring, drive og en uformel omgangstone. Vi tilbyder gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Dit arbejdssted kommer til at være i Ballerup.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Thune Jacobsen, souschef, på tlf. 23 37 57 14.

Ansøgning

Hvis du genkender dig selv i beskrivelsen, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

This job ad from Statens It was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Statens It? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (31786401)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Statens It

Similar jobs

More IT & telecom jobs
Apply on company site