Erfarne sagsbehandlere til indsats mod skatteøkonomisk kriminalitet

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé

From Jobnet
Vil du være med til at afdække skatteøkonomisk kriminalitet og løse en vigtig samfundsopgave med stor politisk bevågenhed? Har du erfaring med regnskab, skat, moms eller afgifter, og motiveres du af at arbejde med komplekse kontrolsager? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Arbejd med komplekse kontrolsager
I fagområdet Særlig Kontrol bekæmper vi organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig og hvidvask.

Som sagsbehandler får du ansvar for din egen sagsportefølje med kontrol af virksomheder og personers skatte- og afgiftsforhold. Du skal kunne analysere omfattende materiale, identificere skatte- og afgiftsretlige problemstillinger og uoverensstemmelser og omsætte dette til afgørelser for at sikre betaling af korrekte skatter og afgifter.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • planlægge og gennemføre skatte- og afgiftskontrol, herunder indhente oplysninger og materiale fra borgere, virksomheder, pengeinstitutter og relevante systemer
  • gennemgå og analysere regnskabsmateriale, bankkontoudtog og andet materiale
  • udarbejde forslag til afgørelser og afgørelser med juridiske vurderinger og talmæssige opgørelser af unddraget skat og afgifter
  • bidrage til øvrige opgaver afhængigt af dine kompetencer, fx anmeldelser efter straffelovens § 290 a herunder dialog med politiet eller kvalitetssikring af kollegers sager.
Du får en grundig introduktion og oplæring, der tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring.

Du har erfaring med skat, moms eller afgifter
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx skatterevisor, cand.jur., cand.merc., cand.merc.jur., professionsbachelor i skat, HD eller diplom i skat. Alternativt har du gennem din erhvervserfaring opnået gode kompetencer og forudsætninger for at arbejde med både regnskabs-, moms- og skattemæssige opgaver.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har flere års erfaring indenfor et eller flere af områderne skat, moms, afgifter, regnskab eller revision
  • arbejder selvstændigt, struktureret og er grundig
  • har analytisk sans og kan bevare overblikket i komplekse sager med store informationsmængder
  • er nysgerrig og trives med at sætte dig ind i nye problemstillinger og skiftende kontrolområder
  • er en god samarbejdspartner, der bidrager aktivt til sparring og videndeling
  • kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
Det er desuden vigtigt, at du er motiveret for at skabe resultater, både når du arbejder alene og i samarbejde med dine kollegaer.

Bliv en del af Særlig Kontrol
Du bliver en del af enheden Særlig Kontrol 10. Vi hører under afdelingen Skatteøkonomisk Kriminalitet og Hvidvask 2, som består af 119 ansatte fordelt på seks enheder.

Særlig Kontrol 10 består af kollegaer, der alle brænder for opgaven. Vi er en enhed med fokus på at hjælpe hinanden gennem sparring og feedback, og at alle lykkes med opgaverne. Vi arbejder med faglig udvikling både i forhold til den enkelte og enheden. Det er derfor vigtigt for os med feedback og ønske om udvikling. Derudover har vi fokus på at have en enhed med et godt sammenhold, hvor vi er fælles om at skabe den gode trivsel. Vi samarbejder tæt med andre enheder i Særlig Kontrol og resten af Skatteforvaltningen.

Vi arbejder med komplekse kontrolsager og har fokus på områder, hvor virksomheder og personer forsøger at begå skatteøkonomisk kriminalitet, og hvor der ofte - men ikke altid - er en indikation af strafbare handlinger. Sagerne er komplekse og ofte meget forskelligartet. Derudover varetager vi anmeldelser til politiet ved mistanke om overtrædelse af straffelovens § 290 a på vegne af Skatteforvaltningen.

Vi tilbyder en arbejdsplads med frihed under ansvar, fleksible arbejdsvilkår og gode muligheder for faglig udvikling og videreuddannelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest søndag den 15. november 2026.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Sandie Nyhuus på telefon 72 37 97 50.

Vi forventer at holde første samtalerunde den 18. og 20. november 2026 og en evt. anden samtalerunde den 1. og 2. december 2026. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

This job ad from Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (19552101)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
Apply on company site