Projektsygeplejerske til Blodsygdomme KFE & A-CTO, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

From Jobnet

Vil du være en del af fremtidens behandling inden for blodsygdomme og være med til at give patienter i kliniske protokoller et velplanlagt og effektivt forløb? Så er du måske vores nye kollega.

Blodsygdomme KFE & A-CTO, Aarhus Universitetshospital, er en klinisk forskningsenhed som står overfor nye spændende og innovative projekter relateret til klinisk forskning, herunder First-In-Human (FIH)-studier, i udviklingen af nye lægemidler og behandlinger. Derfor har vi en stilling som projektsygeplejerske ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Arbejdstiden ligger i dagtid. Stillingen er toårig, og der kan evt. senere være mulighed for forlængelse.

Vi søger en sygeplejerske med lyst til at arbejde med praktiske og administrative opgaver i relation til kliniske forskningsprojekter inden for blodsygdomme og hæmofili samt indgå i vores behandlerteam. Behandlerteamet består af en større gruppe projektsygeplejersker, som administrerer protokollerede behandlinger i afdelingen. Afdelingen udreder og behandler alle former for blod- og blødersygdomme. Det kan dreje sig om såvel godartede som ondartede sygdomme i blod, knoglemarv eller lymfesystem. Afdelingen har stort fokus på forskning, og vores kliniske forskningsenhed KFE & A-CTO er i kontinuerlig udvikling.

KFE & A-CTO består af en ledende projektsygeplejerske, en AC-fuldmægtig, 16 projektsygeplejersker, fire projektbioanalytikere, en forskningssekretær samt seks projektkoordinatorer i vores akademiske team.

Som projektsygeplejerske i KFE & A-CTO er du medansvarlig for at

  • omsætte, koordinere, implementere og drifte kliniske protokoller
  • GCP-regler og lovkrav overholdes i arbejdet med protokoller og protokolrelaterede ydelser
  • indsamle og rapportere data
  • sikre kvaliteten af data ved løbende at udvikle og optimere arbejdsgange, procedurer og arbejdsredskaber
  • at sikre implementering af afdelingens kliniske protokoller gennem undervisning og information
  • at sikre kontinuerlig implementering af klinisk forskning i vores sengeafsnit og klinik
  • at planlægge gode og hensigtsmæssige protokolforløb for patienten.

Ovenstående i samarbejde med forsøgsansvarlig læge.

Du vil få introduktion til arbejdet med klinisk forskning og der forventes deltagelse i relevante møder, kurser og konferencer. Der forekommer rejseaktivitet.

Vi ønsker følgende kvalifikationer

  • skal have hæmatologisk erfaring
  • skal have cytostatika-bevis
  • kendskab til klinisk forskning
  • er fleksibel og imødekommende
  • har gode pædagogiske og sygeplejefaglige kompetencer
  • har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • kan bevare ro og overblik og prioritere i pressede situationer
  • har gode engelsk- og IT-kundskaber.

Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads i et yderst stabilt og velfungerende tværfagligt forskningsteam, hvor der kontinuerligt arbejdes med facilitering, optimering og effektivisering af arbejdsprocesser og procedurer.

Vi værdsætter det gode arbejdsmiljø og har fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende projektsygeplejerske Tia Vetterli tlf. 3059 5320 eller på mail tiasjoeg@rm.dk.

Ansøgningen bedes vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, udtalelser og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er d. 22. november 2026 og ansættelsessamtaler foregår d. 26. november 2026 i dagtid.

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

This job ad from Region Midtjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Midtjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190925)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Midtjylland
Apply on company site