2 økonomikonsulenter til Regnskab, Center for Administration

Region Nordjylland

From Talentech

Er du interesseret i at arbejde som økonomikonsulent i Regnskab ved Region Nordjylland, hvor du både opretholder traditionelle økonomiske dyder og arbejder med effekterne af ny teknologi? Og kan du se dig som en del af en godt fungerende afdeling med lang anciennitet blandt medarbejderne, så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en stabil og selvstændig kollega, der kan understøtte Region Nordjyllands administrative regnskabsbehov. Dit arbejdsområde vil være veldefineret, men opgaverne er varierende, og du skal derfor være indstillet på at arbejde bredt inden for bogholderiområdet.

Om os:

Regnskab er en del af Center for Administration med ca. 100 medarbejdere, hvoraf 45 er ansat i Regnskab. Vi servicerer alle dele af Region Nordjylland på de regnskabsfaglige områder, herunder:

Udarbejdelse af årsregnskaber

  • Fakturering og betalinger via økonomi- og indkøbssystemer
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af kontoplaner
  • Bankforhold, likviditetsstyring og gældspleje
  • Analyse- og tilsynsvirksomhed på de finansielle områder

I Region Nordjylland er regnskabsfunktionerne centraliseret i et shared-service center – Center for Administration. Centret indeholder også Operationelt Indkøb, Praksisafregning og Patienttransport.

Vores opgaver understøtter Region Nordjyllands mål om at sikre nordjyderne ydelser med høj værdi og rette indhold. Vi er en arbejdsplads med en god blanding af aldersgrupper og har en gennemsnitlig anciennitet i afdelingen, som vi er stolte af. Vi tager vare på hinanden såvel som på de opgaver, vi løser – sammen.

Dine primære opgaver:

I Regnskab løses en bred vifte af opgaver. I disse stillinger vil du umiddelbart arbejde med bogføring i relation til vores økonomi- og indkøbssystemer. Herudover fordeler vi opgaverne efter behov, evner og lyst i en løbende idalog mellem medarbejderne, medarbejderne imellem og ledelsen.

Vi siger, at opgaverne er til låns. Og som sådan er der garanti for, at du kontinuerligt i Regnskab vil opleve at skulle lære nyt og forholde dig til såvel ny teknologi som nye administrative tilgange. Men du har altid ledelse og kolleger at støtte dig op af og vores høje gennemsnitlige anciennitet siger noget om arbejdsglæden i afdelingen.

Om dig:

Du må gerne have kendskab til offentlig økonomi indenfor regnskabsområdet og en relevant uddannelse. Vi lægger dog særligt vægt på dig som person og dit match med dine kommende kolleger. Her vil vi have øje for dine samarbejdsevner og evne til videndeling – evner, som er en naturlig del af vores hverdag.

Vi forventer:

  • At du kan tage ansvar for opgaverne i tæt samspil og koordination med dine kolleger
  • At du har interesse for og lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • At du evner at arbejde struktureret både på kort og lang sigt
  • At du evner at organisere dit arbejde selvstændigt og inddrage kolleger og leder på rette tid og sted
  • At du evner at indgå i kontorets sociale liv med positivitet, empati og energi.

Vi tilbyder

En stilling på 37 timer med tiltrædelse 4. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og erfaring. Arbejdssted er Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Arbejdet i Regnskab organiseres med tidsregistrering. Vi stiller krav til tilstedeværelse på arbejdspladsen, men tilbyder også hjemmearbejde i en grad, der passer til opgaverne, det sociale på arbejdspladsen og den enkeltes behov og lyst.

Yderligere oplysninger:

Hvis jobbet har vakt din interesse, eller du har spørgsmål, kan du kontakte regnskabschef Anders Rønne Jørgensen på anders.joergensen@rn.dk eller 5153 9998 eller gruppekoordinator Dorte Østergaard Mortensen på dom@rn.dk eller 29440897

Hvis du er interesseret i Region Nordjylland som arbejdssted, kan du læse mere på www.rn.dk

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Fællesadministrationen
Adresse
Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst
Afdeling
Regnskab
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
1aa6bb6d2cf647e3a9fddf7609a4174c
Søg job

Kontakt

Navn: Anders Rønne Jørgensen
Titel: Regnskabschef
E-mail: anders.joergensen@rn.dk

Navn: Dorte Østergaard Mortensen
Titel: Økonomikonsulent
E-mail: dom@rn.dk

This job ad from Region Nordjylland was collected from Talentech. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190941)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland
Apply on company site