Social- og sundhedshjælpere til hjemmeplejen eller på plejehjem i København
Københavns KommuneKøbenhavn NV
Jeg hedder Catherina og jeg er 26 år. Jeg er spastisk i hele kroppen, men mit hoved fungerer upåklageligt. Jeg kommunikerer gennem “faciliteret kommunikationssystem”, da jeg er nonverbal. Jeg læser matematik på HF med hjælp fra min SPS sekretær. Derudover interesserer jeg mig for blandt andet musik, sjove film, gode bøger, ture på museum, Tivoli og andre spændende steder.
Jeg har brug for hjælp til blandt andet personlig hygiejne, madlavning, spisning, tøjvask, opvask, rengøring og praktiske opgave i hjemmet m.m.
Hvis du er/Har:
Ansvarsbevidst.
Detalje orienteret.
Selvstændig.
Tryghedsskabende.
Punktlig.
Omsorgsfuld.
Ungdommelig.
Ikke ryger.
Lyst til at gøre en forskel.
Kørekort (B) – du skal kunne køre min minibus.
Så vil jeg rigtig gerne høre fra dig.
Stillingen:
Jeg har brug for en hjælper til 3 dagvagter om ugen. Vagterne er fra 07.00-18.00, og arbejdstiden vil derfor ligge på omkring 33 timer om ugen. Der kan blive flere timer ved for eksempel dækning af ferie og sygdom.
Du vil blive oplært i opgaverne hos mig, og du vil samtidig få en god mulighed for at erhverve kompetencer i for eksempel i alternative kommunikationsformer, forskellige terapier og viden om hjerneskade og anatomi.
Ansættelse: Så hurtigt som mulig – Du vil have følgevagter inden opstart på egen hånd.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos Catherina, du søger.
BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil HER
This job ad from BPA Support ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for BPA Support ApS? Post jobs on jajob.dk for free.
Københavns KommuneKøbenhavn NV
Gladsaxe KommuneSøborg
DUOS A/SDyssegård
Lions NeurocenterKøbenhavn NV
DUOS A/SSøborg
Gentofte KommuneGentofte
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…