Sygepleje på cykel - vil du kombinere din faglighed med frihed på to hjul? Brænder du for at gøre en forskel for borgere med fysisk funktionsnedsættelse? Trives du med selvstændigt arbejde, hvor du samtidig er en del af et stærkt tværfagligt team? Så er du måske vores nye kollega i Munkebjerggruppen! Da vores kollega er kommet i lykkelige omstændigheder og nu skal på barsel søger vi en sygeplejerske til barselsvikariat.
Du vil indgå i et engageret team på 15 medarbejdere bestående af sygeplejerske, assistenter og hjælpere. Vi arbejder rehabiliterende i faste tværfaglige teams, med høj faglighed og med borgeren i centrum.
Om dig Vi søger en kollega, der:
- Er rummelig og imødekommende
- Har en solid arbejdsmoral og kan arbejde selvstændigt
- Er rolig og god til at bevare overblikket i en, til tider, uforudsigelig hverdag
- Kan tænke kreativt og træffe hurtige beslutninger
- Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger
- Er indstillet på at cykle i alt slags vejr hele året rundt
Vi tilbyder - En spændende hverdag, hvor to dage sjældent er ens
- Et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø
- En tillidsfuld gruppe med sociale arrangementer
- Mulighed for at arbejde selvstændigt, men med opbakning fra et erfarent team
- Cykelruter, der giver dig frisk luft og motion i arbejdstiden (forvent en dejlig glød om sommeren)
- En hverdag som er under forandring da der indenfor det næste år vil blive oprettet Faste Teams
- Du vil blive tilknyttet en mentor under din introduktion
Om os og jobbet Hos os vil du blive en del af en medarbejdergruppe på ca. 80 personer som leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til ca. 300 borgere i Odense Midtby.
Vores borgere er placeret i forløbet fysisk funktionsnedsættelse og derfor er vores fokus den fremskudte rehabilitering.
Den fremskudte rehabilitering er et tværfagligt samarbejde mellem mange aktører internt i gruppen og i Odense kommune om at hjælpe borgeren til at mestre sit eget liv og med din faglighed står du centralt i forløbet, tæt på borgeren.
Du vil igennem den sygeplejefaglige udredning afdække borgerens behov og planlægge de nødvendige indsatser for at borgeren lykkes med sin rehabilitering.
Du tager imod borgeren, følger borgeren i dennes forløb og afslutter denne når behovet for behandling og pleje ikke længere er til stede.
For at du kan yde dit bedste hver dag tilbyder vi følgende rammer for din ansættelse:
- Arbejdstid på 37 timer ugentlig medmindre andet aftales
- Dagvagt i tidsrummet kl. 7-15 medmindre andet aftales
- Weekendvagt hver 4. uge
- 16 ugers grundrul
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så spænd hjelmen og hop i sadlen og send din ansøgning til os!
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!
Kontakt rehabiliteringsleder Thomas Rungstrøm på 29 27 95 85,
thoru@odense.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for en sygeplejerskestilling er mellem 37.395 og 40.865 kr. pr. måned inkl. pension, afhængig af tidligere erfaring.
Det praktiske Ansøgningsfrist er den 18. november 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.