Psykolog søges til nyoprettet behandlingstilbud med mulighed for faglig indflydelse på Herstedøster Skole

Albertslund Kommune

From Emply

Vi søger en psykolog til et nyoprettet behandlingstilbud i Albertslund Kommune pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Behandlingstilbuddet er koblet på en specialklasserække på Herstedøster skole, som arbejder med socio-emotionelle vanskeligheder på 0.-7. klassetrin. Du vil derfor træde ind et sted, hvor der allerede eksisterer en hverdag og en faglighed, og være med til at præge, hvordan behandlingen skal foregå i tilbuddet. 

Elever visiteret til behandling vil typisk have: 

  • behov for undervisning i en mindre, struktureret og overskuelig klasse 
  • behandlingsbehov, som kalder på miljøterapeutiske, psykologiske og/eller socialpædagogiske indsatser i skoledagen 
  • behov for familiebehandling, hvor barnets vanskeligheder forstås og arbejdes med i en familiemæssig kontekst 

D. 1. januar træder behandlingstilbuddet i kraft og vi søger dig, der har lyst til at indgå i en skolehverdag og støtte børnene og deres familier i udvikling og trivsel. Der vil være en bred palet af opgaver, som bl.a. vil indebære: 

  • Behandlingsforløb med børn og deres familier 
  • Aktiv deltagelse i undervisningssammenhæng (være en del af indsatsen i praksis)
  • Løbende supervision, opkvalificering af og sparring med personalet
  • Udarbejdelse af mål- og udviklingsplaner
  • Deltagelse i netværksmøder
  • Observationer i undervisningen

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

Om os: 

Som psykolog på Herstedøster Skole vil du blive en del af hverdagen i en stor specialklasserække med godt 50 dygtige, engagerede kollegaer fordelt på lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, samt alle kollegerne i vores almenskole. Her går 104 skønne elever fordelt i 13 klasser. 8 klasser indenfor autismespektret og 5 klasser indenfor det sociale og emotionelle felt. Behandlingstilbuddet oprettes i de sidstnævnte klasser. 

Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed, sparring og kollegialt sammenhold. Vi støtter hinanden i opgaven og ønsker, at hinanden lykkes, for på den måde lykkes vi også med børnene. Vi prioriterer humor og omsorg højt. 

Hvad kan du forvente: 

  • Stillingen er normeret til behandlingsansvar for 6 børn, som vil gå på tværs af specialklasserækken. Det forventes at behandlingspladserne løbende vil blive fyldt op. 
  • Stor mulighed for at præge, hvordan der arbejdes med behandling i tilbuddet. Her vil du henholdsvis samarbejde med ledelsen, personalet og en psykologfaglig projektvejleder fra Albertslund Kommune. 
  • Tværfagligt samarbejde og sparring i hverdagen
  • Du vil indgå i supervisionsforløb efter behov. Dette kan både foregå monofagligt og tværfagligt. Hvis du er nyuddannet psykolog, vil der være mulighed for at opnå praksisuddannelse.
  • Mulighed for at indgå i et monofagligt arbejdsfællesskab med andre fagfæller i kommunen. 

Vi forestiller os, at du:

  • har lyst til at indgå i en skolehverdag, hvor behandlingen foregår side om side med det øvrige personale
  • har fokus på barnets ressourcer
  • kan skabe tillid og relationer til elever og forældre
  • er omstillingsparat og gør noget andet, når tingene ikke lykkes
  • kan omsætte din viden om elevens udfordringer til konkrete tiltag, og har lyst til at vise vejen eller finde den sammen med det øvrige personale
  • har erfaring med eller faglig interesse for behandling af problematikker som bl.a. angst, skolevægring, familiedynamikker og emotionel regulering

Sådan ansøger du: 

I stedet for en ansøgning, ønsker vi, at du sender os en besvarelse (max 1 side) af følgende spørgsmål: 

  1. Hvilke værdier står centralt i din faglighed? Hvordan kommer værdierne til udtryk i dit arbejde? Kom gerne med et konkret eksempel.
  2. Hvordan ser du dig selv ift. at skulle indgå i en skolehverdag, hvor du er i direkte kontakt med elever og tværfaglige kollegaer? Hvilke styrker og udfordringer kan der for dig ligge i dette? 

Send dit CV, besvarelse og eventuelle bilag via portalen senest d. 18. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47 og 48. 

Yderligere oplysninger 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsledere Pia Brit Jensen på telefon 61 77 90 60 eller Mads Brøns Pedersen på telefon 20 54 77 44. 

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Der forekommer enkelte sene møder i løbet af skoleåret. 
  • Ferier følger som udgangspunkt skoleferierne
  • Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation
  • Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og børneattest
  • Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling
  • Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid
  • Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer. 
  • Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse
  • Arbejdsadresse er Herstedøster Skole på Trippendalsvej 2, 2620 Albertslund

 

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.  

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.   

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

 

This job ad from Albertslund Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Albertslund Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (66137112)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Albertslund Kommune
Apply on company site