Vil du være børne- og ungesygeplejerske i Aabenraa?

Region Syddanmark

From HR-Manager

Vi søger både til fast stilling og barselsvikariat på Afsnit for Børn og Unge.

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier – i et afsnit, hvor faglighed, tryghed og familiecentreret sygepleje er i centrum?

Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt og socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og hver dag arbejder for at skabe det bedst mulige forløb for børn, unge og deres familier.

Brænder du for pædiatrisk sygepleje – eller er du nysgerrig på området – og har du lyst til at udvikle dig sammen med engagerede kolleger i et afsnit med både akutte og planlagte patientforløb?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger:

  • en sygeplejerske til en fast stilling med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale
  • en sygeplejerske til barselsvikariat med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men et lavere timetal kan aftales.
Du vil indgå i blandede vagter med weekendvagt ca. hver 3. weekend samt 2-3 ekstra planlagte weekender årligt.

Om Afsnit for Børn og Unge

Afsnit for Børn og Unge består af tre enheder: akutmodtagelse, døgnafsnit og ambulatorium. Fælles for alle tre er, at vi arbejder familiecentreret og med høj faglighed – og altid med barnet eller den unge i centrum.

Akutmodtagelsen

I akutmodtagelsen har vi 6 akutstuer, hvor vi modtager børn og unge i alderen 0–18 år.
Børnene og de unge henvises blandt andet fra egen læge og vagtlæge eller kommer akut ind med ambulance.

Vi modtager børn og unge med både medicinske og kirurgiske problemstillinger, herunder ortopædiske, abdominale og urologiske sygdomme samt børn og unge i socialpædiatriske udredningsforløb.
Når et barn eller en ung skal indlægges, fortsætter forløbet i vores døgnafsnit.

Døgnafsnittet

I døgnafsnittet har vi 9 sengepladser, hvor alle børn og unge indlægges på familiestuer.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og familiecentreret sygepleje.

Forældrene kender deres barn bedst og er derfor en naturlig og aktiv del af plejen. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde med både barnet/den unge og familien og på at skabe et trygt og børne- og ungevenligt sygehusophold.

Ambulatoriet

I ambulatoriet møder vi børn, unge og deres familier til opfølgning efter indlæggelse eller efter henvisning fra egen læge.
Du vil løbende blive introduceret til de forskellige specialer og arbejdsområder af vores dygtige og engagerede sygeplejersker.

Hvem er du?

Vi søger dig, som:

  • er uddannet sygeplejerske
  • har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier
  • har engagement og nysgerrighed på det pædiatriske område
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt fællesskab
  • har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og fællesskab
  • møder børn, unge og familier med nærvær, respekt og omsorg.

Erfaring med børn og unge er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og til at være en del af vores fællesskab.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • en spændende og varieret hverdag
  • et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for læring og udvikling
  • en grundig introduktion og oplæring
  • stor indflydelse på arbejdsplanen via fælles spilleregler for vagtplanlægning
    • weekendvagt ca. hver 3. weekend og 2–3 ekstra weekender årligt
  • engagerede og erfarne kolleger
  • mulighed for at arbejde med både akutte, medicinske og kirurgiske patientforløb
  • et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og vægter det gode kollegaskab højt.

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål til stillingerne, eller har du lyst til en uforpligtende rundvisning i afdelingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Trine Thomsen
Tlf.: 24 47 18 45
Mail: Trine.Krogsoe.Thomsen@rsyd.dk

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til Afsnit for Børn og Unge.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. november 2026.

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes i henhold til overenskomsten mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.
Der vil blive indhentet reference og børneattest inden endelig ansættelse.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten mellem Regionernes Takstnævn og Sundhedskartellet og er omfattet af aftale om lokal løndannelse. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site