Har du styr på sociale medier, kan du skrive fængende tekster og lave lækre grafikker i Canva? Er du selvstændig, idérig og med masser af lyst til at lære mere? Og har du lyst til både at stå foran og bag kameraet, når vi fortæller historier om livet som studerende? Så er det måske dig, vi har brug for som vores nye studentermedhjælper til rekruttering af kommende studerende på AU Viborg.
Aarhus Universitet åbnede i 2024 tre nye uddannelser på AU Viborg: Veterinærmedicin, Plante- og fødevarevidenskab og Dyrevidenskab. Tredje årgang har netop haft studiestart – og nu har vi brug for dig til at vise fremtidige studerende, hvad det vil sige at være studerende på AU Viborg.
OpgaverSom vores nye studentermedhjælp på AU Viborg kommer du til at spille en vigtig rolle i forhold til den kommunikation, vi målretter potentielle studerende – fra idégenerering til produktion og distribution af content. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores dygtige SoMe Manager – så der er rig mulighed for at suge viden til dig, sparre og dygtiggøre dig inden for kommunikation og sociale medier.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Komme med gode idéer til indhold ud fra dit kendskab til campus
- Deltage i planlægning og produktion af opslag
- Medvirke i videoer og være med til at formidle historier foran kameraet
- Fotografere og redigere videoer
- Lave simpelt grafisk arbejde i Canva
Vi søger dig, der kan arbejde selvstændigt, og som har masser af både gåpåmod og lyst til at lære. Det er derfor ikke et krav, at du har erfaring med alle ovenstående punkter.
Arbejdstiden er i gennemsnit 8 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Blichers Allé 20, 8830 Tjele, AU Viborg. Der vil være mulighed for at tilrettelægge opgaverne og arbejdstiden, så de passer til, hvor travlt du har på dit studie. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra fra tid til anden, men vi forventer, at du som oftest møder op på kontoret, hvor der er let adgang til sparring og dialog.
Om AU ViborgPå AU Viborg – Danmarks grønne campus – kommer de studerende helt tæt på alt det, deres uddannelse handler om. De kommer tæt på dyrene, markerne, forskningen og på andre unge, der deler deres interesse for en bæredygtig fremtid og for sundhed og velfærd for mennesker og dyr.
Bliv klogere på AU Viborg og vores uddannelser i Dyrevidenskab, Plante- og fødevarevidenskab og Veterinærmedicin
lige her.
Din ansøgningLyder jobbet som noget for dig? Så send os din ansøgning senest den 11. november 2026. Vi holder samtaler i uge 47.
Vi forventer, at du kan begynde 15. december 2026, eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til udgangen af 2027.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SoMe-manager Mette Appel Dalsgaard på tlf. 23984258 eller meap@au.dk, eller Lene Josiasen på tlf. 93522776 eller lene.josiasen@anivet.au.dk.
FormaliaLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk