Praktikanter til Statens Administration

Statens Administration

From HR-Manager

Hos os bliver du en del af et refusions- eller regnskabsteam, hvor du arbejder sammen med erfarne kolleger om opgaver for statslige institutioner. Du får mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsprocesser, bidrage til den daglige opgaveløsning og udvikle dine faglige kompetencer i praksis.

Om praktikopholdet

Vi tilrettelægger praktikforløbet, så du får relevante opgaver, faglig sparring og indblik i, hvordan vi arbejder med kvalitet, service og udvikling af administrative processer. Du indgår i teamets samarbejde og får gradvist ansvar for opgaver, der passer til dine kompetencer og din uddannelse.

Vi har erfaring med at tage imod praktikanter og lægger vægt på, at forløbet er både lærerigt og meningsfuldt. Hvis du ønsker at skrive din afsluttende opgave med afsæt i praktikken, hjælper vi gerne med faglig sparring, hvor det er muligt.

I Statens Administration prioriterer vi samarbejde, videndeling og et godt arbejdsmiljø. Vi anvender blandt andet automatisering til rutineprægede opgaver, så medarbejderne kan fokusere på opgaver, der kræver faglig vurdering og samarbejde.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Om dig

Du er i gang med uddannelsen til Financial Controller eller Finansøkonom og skal i uddannelsespraktik i begyndelsen af 2027.

Vi forestiller os desuden, at du:

- har god talforståelse og arbejder struktureret og omhyggeligt

- tager ansvar for dine opgaver og har lyst til at lære

- trives med at samarbejde og bidrage til fælles løsninger

- er serviceminded og kommunikerer godt med andre

- har gode it-kompetencer og interesse for digitale arbejdsgange og procesforbedringer.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig fagligt.

Vilkår for praktikophold

Praktikperioden løber fra start januar til slut marts 2027.

Det er en forudsætning for at starte som praktikant, at du er studerende på en SU-berettiget videregående uddannelse, og at praktikforløbet kan indgå som led i din uddannelse.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge inkl. frokost. Praktikken er ulønnet, men til gengæld får du erfaring på dit CV, som kan være afgørende, når du engang skal ud og søge job.

Det er en forudsætning for dit praktikophold, at du kan opnå og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele opholdet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte en af følgende teamledere:

Pernille Holbæk Thomsen på tlf.: 2497 2093 eller mail: pertho@statens-adm.dk

Anette Thomsen på tlf.: 2481 2655 eller mail: att@statens-adm.dk

Stefan Henrik Nielsen på tlf.: 4170 3972 eller mail: sfh@statens-adm.dk

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. november 2026.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 48. Vi indkalder til samtaler pr. mail.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen vil der blive gennemført en test.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

This job ad from Statens Administration was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Statens Administration? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (33391005)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Statens Administration
Apply on company site