Pharma Marketing Specialist
Evosep ApSOdense
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Banedanmark
Vil du være med til at sikre robuste baneprojekter og løfte det geotekniske fagområde i en kompleks og samfundskritisk organisation? Så er det dig, vi søger som ny Fagchef for Geoteknik.
Som Fagchef for Geoteknik får du en central faglig rolle, hvor du sætter retning for standarder, metodeudvikling og kvalitet på tværs af sektionens projekter og teams. Du er med til at sikre det geotekniske beslutningsgrundlag for projekternes robusthed, økonomi og fremdrift i Banedanmarks arbejde med fremtidens bæredygtige jernbane.
Du bringer din geotekniske ekspertise i spil i en rolle med stort fagligt ansvar og mange samarbejdsflader. Her arbejder du med komplekse geotekniske problemstillinger og bidrager til at sikre et stærkt fagligt grundlag for beslutninger i både anlægs- og fornyelsesprojekter.
Om rollen
Fagchefrollen refererer til sektionschefen og er en central faglig kapacitet med ansvar for at løfte og udvikle sektionens geotekniske niveau. Rollen kombinerer teknisk viden, faglig ledelse og strategisk udvikling på tværs af sektionens projekter og teams.
Du arbejder tæt sammen med sektionschef og teamledere om at styrke og fastholde det faglige niveau, drive teknologisk udvikling og understøtte Banedanmarks forretningsmæssige mål.
Geoteknikken udgør et afgørende beslutningsgrundlag for projekternes robusthed, økonomi og fremdrift. Din rolle er at sikre, at dette grundlag er veldokumenteret, konsistent og fagligt solidt – og at erfaringer omsættes til forbedrede metoder og standarder.
Som Fagchef for Geoteknik vil du blandt andet:
Fagligt kendskab
Du har en relevant akademisk uddannelse kombineret med solid erfaring og dybdegående viden inden for geoteknik fra komplekse anlægs- eller infrastrukturprojekter. Du har erfaring med at analysere geotekniske data samt vurdere, kvalificere og optimere geotekniske løsninger gennem projektets forskellige faser.
Du arbejder sikkert i tværfaglige projektmiljøer og har erfaring med koordinering, granskning og udvikling af tekniske løsninger i samarbejde med andre fagdiscipliner. Du evner at omsætte faglige vurderinger til robuste projektbeslutninger og bidrager konstruktivt til håndtering af komplekse tekniske problemstillinger.
Du kommunikerer komplekse geotekniske forhold klart og struktureret til både tekniske og ikke-tekniske interessenter. Samtidig har du erfaring med faglig sparring, mentoring og kompetenceudvikling samt med at implementere best practice i organisationen.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en fagligt stærk sektion med engagerede kolleger og et positivt arbejdsmiljø, hvor vi møder både opgaverne og hinanden med godt humør, engagement og respekt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem høj faglighed, åben dialog og et tæt samarbejde på tværs af fagligheder.
Hos os går faglighed hånd i hånd med ordentlighed og tillid. Vi prioriterer psykologisk tryghed og en konstruktiv feedbackkultur, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, udfordre eksisterende løsninger og lære af erfaringer.
Banedanmark er en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance, herunder fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde. Afhængigt af din bopæl vil dit arbejdssted være på et af vores kontorer i København, Fredericia eller Aarhus. Der må forventes en vis rejseaktivitet mellem lokationerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som projekterende i stillingen som fagchef.
Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Elif Tekin-Firat på 20523199 eller Teamleder Mikkel Esser Smith på 61963247.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte vores HR-konsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.
Send os gerne dit CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer CV’er og indkalder til samtaler. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.
This job ad from Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43? Post jobs on jajob.dk for free.
Evosep ApSOdense
Slots- og KulturstyrelsenKøbenhavn V
Allerød KommuneLynge
LagkagehusetSilkeborg
LagkagehusetHorsens
Roskilde kommuneRoskilde
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…