Viborg Idrætshøjskole søger 2 højskolelærere

Viborg Idrætshøjskole S/I

From Jobnet

Viborg Idrætshøjskole søger 2 højskolelærere

Vi søger to engagerede højskolelærere til faste stillinger med tiltrædelse 1. januar 2027. De to stillinger udgør tilsammen 1,5 lærerårsværk, som fordeles mellem de to stillinger efter nærmere aftale. Vi søger først og fremmest højskolelærere, der har lyst til at tage del i hele højskolelivet. Du brænder for din faglighed, men du ved også, at højskole handler om meget mere end undervisning. Det handler om mødet mellem mennesker, om at skabe fællesskaber og om at give unge mod og lyst til at tage del i verden omkring dem.

Vi tilbyder en bred faglig profil inden for idræt, eksistensfag, håndens fag og fælles højskolefag.  Vi er nysgerrige på, hvad du kan byde ind med, og hvordan dine faglige interesser og personlige engagement kan bidrage til vores højskole.
Viborg Idrætshøjskoles overordnede formål er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse med afsæt i idræt, fællesskab og højskolefag. Vores elever skal udvikle evnen til at tage ansvar for både sig selv og noget større og samtidig kunne navigere i små og store fællesskaber.


Din profil

Du er et engageret menneske med interesse for samfund, kultur og (ud)dannelse. Du har kendskab til de frie skolers grundide, du har respekt for vores højskoles historie og tradition, og du kan omsætte dette stærke udgangspunkt til vedkommende undervisning og samvær.

Du har en relevant uddannelse, du har pædagogisk forståelse og du har undervisningsmæssig erfaring. Du har kendskab til vores højskole eller erfaring fra lignende stillinger.

Du kan møde eleverne i øjenhøjde, du har lyst til samvær og samtale med eleverne og du er nysgerrig på, hvem de er og hvor de vil hen.

Du er god til samarbejde og du er klar til at bidrage til vores arbejdsfællesskab. Du kan også arbejde selvstændigt og du sætter en ære i, at dine opgaver og ansvarsområder bliver fulgt til dørs.


Dit ansvar og dine opgaver

Vi søger ikke én bestemt fagprofil, men vi er nysgerrig på, hvad du kan bidrage med inden for:

  • OCR, springgymnastik, fodbold.

  • Fitnessbaserede fag som eks. CrossFit, Hyrox, Bodycross, Outdoor-fitness.

  • Musik og sang: Et bidrag til morgensamlinger, fællessang, højskolearrangementer.

  • Eksistensfag inden for politik, samfund, psykologi og natur. 

  • Håndens fag inden for byggeri, håndværk, kreative processor og praktisk kunnen.  

Listen er til inspiration, ikke en facitliste. Du må meget gerne byde ind med andre kompetencer, der kan bringe nye perspektiver og muligheder ind i vores fagpalette.


Højskolelærer – det her skal du kunne

  • Undervise og udvikle fag. Skabe relevant, enagerende undervisning, hvor faglighed, nysgerrighed og fællesskab går hånd i hånd.

  • Værtskaber i hverdagen, hvor du skal få dagen til at forløbe på en god måde

  • Værtskaber i weekender, hvor du skal bidrage til arrangementer, events og elevernes oplevelse af en god højskoleweekend.

  • Samvær med eleverne med afsæt i et ligeværdigt møde, en generel forståelse for ungdomskultur samt fokus på elevernes trivsel og udvikling.

  • Funktionen som bogruppelærer, hvor du får særligt ansvar for en gruppe elevers generelle trivsel(tilføj fællesskaber) og deres højskoleoplevelse. Heri indgår elevsamtaler og bogruppemøder.

  • Rejser med eleverne – tage del i de fælles opleverlse.


Succeskriterier – hvornår ved vi, at vi er lykkes?

  • Du har skabt god og relevant undervisning, som eleverne har engageret sig i.

  • Du har været en synlig og nærværende højskolelærer, som eleverne har tillid til og oplevet som en vigtig del af deres højskoleophold.

  • Du har taget ansvar for værtskabet og bidraget til en hverdag og nogle weekender med liv, nærvær og fællesskab.

  • Du har bidraget aktivt til arbejdsfællesskabet og været åben og opsøgende over for kolleger på tværs af fag og funktioner.

  • Du har sat dit eget præg på højskolen og været med til at udvikle både fagene og fællesskabet.

Kort sagt: At du ikke blot har varetaget dine undervisningsopgaver, men har været med til at gøre Viborg Idrætshøjskole til et endnu bedre sted at være elev og medarbejder.


Viborg Idrætshøjskole – et sted for faglighed, fællesskaber og forskellighed

Viborg Idrætshøjskole er en moderne højskole med stærke traditioner og rødder. Vi har lige nu god elevsøgning og vi arbejder hver dag for at sikre høj kvalitet i både undervisning og samvær, så vi kan fortsætte med at være relevante.

Vores højskole har primært fokus på ”de lange kurser”, men i hverdagen har vi også et meget tæt samspil med foreninger, skoler, virksomheder og Viborg Kommune.

I vores højskolehverdag vægter vi samskabelse og nærvær, de hjemlige rammer og det mangfoldige liv på højskolen. Her er plads til både latter og fordybende snakke, ene-tid og samvær, kamp og leg, almindelighed og forskellighed.

Vi er ca. 45 medarbejdere i alt og vi har en velfungerende lønpolitik og lokalaftale, som sikrer de formelle rammer omkring dit arbejdsliv.


Vil du være en del af vores højskole?

Send en motiveret ansøgning og dit CV samlet i én fil til job@viborgih.dk.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. november 2026 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler onsdag den 25. november med mulighed for en anden samtale mandag den 30. november.

Du kan læse mere om os på www.viborgih.dk.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at møde dig, der har lyst til at sætte dit præg på vores højskoleliv.

 

This job ad from Viborg Idrætshøjskole S/I was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Viborg Idrætshøjskole S/I? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (14940731)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Viborg Idrætshøjskole S/I
Apply on company site