Vil du være med til at skabe udvikling, trivsel og livskvalitet for mennesker med komplekse psykiske udfordringer?
Botilbud Sneppevej søger socialfaglige medarbejdere til faste stillinger på 32-37 timer ugentligt.
Vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel for andre mennesker, og som har lyst til at indgå i et tværfagligt fællesskab, hvor vi sammen arbejder for at understøtte borgernes håb, drømme, ressourcer og muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Vi er åbne for ansøgere med forskellige uddannelsesbaggrunde. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, er nysgerrig på din egen og andres praksis og ønsker at bidrage positivt til fællesskabet og den faglige udvikling på Botilbud Sneppevej.
Vi tilbyder dig- Et arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et alsidigt og selvstændigt arbejde med høj grad af personligt ansvar.
- En arbejdsplads med rum for kollegial og ledelsesmæssig sparring.
- Engagerede kollegaer og en ledelse, som brænder for samarbejdet med borgerne.
- Tværfaglige personalemøder hver sjette uge.
- Sagssupervision med ekstern supervisor.
- Løbende faglig opkvalificering, herunder interne kurser i medicinhåndtering, sikkerhed, LA2 og FIT.
- Faglige fora med fokus på fortsat udvikling og implementering af recovery-orienteret rehabilitering samt metoderne LA2, NADA og FIT.
- En årlig trivselsdag sammen med dine kollegaer.
Du bliver desuden en del af den kommende kompetenceudvikling på tværs af Center for Handicap og Psykiatri, hvor der er fokus på udviklingen af et fællesfagligt sprog. Alle medarbejdere deltager i undervisning på diplomniveau med fokus på recovery-orienteret rehabilitering.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00 og 23.00 og er fordelt på dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend. Vagterne er typisk på 7-8 timer og planlægges ud fra et fast 6-ugers rul.
Om osBotilbud Sneppevej består af to huse med i alt 35 borgere i alderen 20-83 år, som bor i egen bolig efter almenboliglovens § 105, stk. 2. Vi yder støtte efter servicelovens §§ 83 og 85. Hertil kommer en afdeling med syv afklaringspladser efter servicelovens § 84.
Målgruppen på Botilbud Sneppevej er borgere med komplekse psykiske udfordringer, herunder misbrugsproblematikker og somatiske udfordringer.
Vores indsats består i en længerevarende, recovery-orienteret og helhedsorienteret støtte, der skal give den enkelte borger mulighed for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Vi løser i et tværfagligt samarbejde de socialfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver med og omkring borgerne. Vi ser forskelligheden i vores faglige og personlige kompetencer som en styrke og arbejder sammen om at skabe kvalitet, sammenhæng og udvikling i indsatsen.
Derudover er vi uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Vores kerneopgave”Sammen med borgeren arbejder vi med at udvikle og vedligeholde ressourcer for den enkelte med borgerens livskvalitet og drømme for øje.”
Kerneopgaven er omdrejningspunktet for vores arbejde. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv og arbejder for, at borgeren oplever medbestemmelse, udvikling og størst mulig selvstændighed i eget liv.
Vores værdierVi møder borgerne med troværdighed, engagement, åbenhed og anerkendende dialog.
Vores indsatser tager afsæt i borgerens indefra-perspektiv, håb og drømme. Vi arbejder med ligeværdighed og gensidig tillid og tror på, at gode relationer og et respektfuldt samarbejde er afgørende for den enkeltes trivsel og udvikling.
Vores fælles faglige fundamentVores fælles faglige fundament tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med særligt fokus på metoderne FIT og LA2.
I samarbejde med borgerne arbejder vi med trivselsmapper, der blandt andet indeholder en håb- og drømmeplan, en trivselsplan og en mestringsplan. Dette er med til at kvalificere vores samarbejde med borgerne og styrke vores muligheder for at understøtte den enkeltes recovery-proces.
Vi er optagede af faglig refleksion og udvikling og arbejder løbende med at omsætte vores fælles faglige fundament til praksis i hverdagen. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi deler viden, lærer af hinanden og sammen udvikler vores kompetencer til gavn for borgerne.
Vi søger dig, der- Har en uddannelse, der kan bidrage positivt til arbejdet på Botilbud Sneppevej. Vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde og lægger vægt på dine kompetencer, erfaringer og din motivation.
- Forholder dig fagligt reflekterende til egen og andres praksis og har lyst til at lære nyt.
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du bringer aktivt i spil i mødet med både borgere og kollegaer.
- Møder borgerne med respekt, nysgerrighed og en anerkendende tilgang.
- Har lyst til at arbejde recovery-orienteret med fokus på borgernes ressourcer, håb, drømme og selvbestemmelse.
- Er interesseret i at udvikle dine faglige kompetencer og bidrage til implementering og udvikling af vores fælles metoder, herunder LA2 og FIT.
- Har lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor vi samarbejder om socialfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver.
- Er indstillet på, at medicinhåndtering og plejeopgaver kan være en del af hverdagen, afhængigt af dine kompetencer og de opgaver, du varetager.
- Gerne har erfaring fra et botilbud, døgntilbud eller socialpsykiatrien. Det er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at gøre en forskel for borgerne, kan indgå i et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde og ønsker at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
Vi tror på, at forskellige faglige og personlige perspektiver bidrager til et stærkt tværfagligt miljø, og vi glæder os til at høre, hvad netop du kan bringe med ind i vores fællesskab.
Nysgerrig?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Theresa Johansen på telefon 21 27 64 91 eller mail
thjo@soroe.dk.
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Stillingsomfang: 32-37 timer ugentligt. Skriv venligst i din ansøgning, hvor mange timer du ønsker at arbejde.
Ansøgningsfrist: 18. november 2026
Samtaler: 24. november 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.