Økonomiassistent søges til Kirke Admin Vest

RINGKØBING KIRKE

From Jobnet

ØKONOMIASSISTENT

 Kirke Admin Vest

 

”Løn og regnskab – er det noget for dig?”

Har du erfaring med bogføring, regnskab, budget og lønadministration? Måske har du erfaring fra en lignende stilling i enten det private eller det offentlige? Så læs endelig videre her.

Lidt om kontoret og opgaverne

Hos Kirke Admin Vest, der overordnet hører under Kirkeministeriet, løser vi regnskabsopgaver for 18 menighedsråd. Vi er et lille team, der til daglig løser mange forskelligartede opgaver. Vi har som mål at levere kvalitet og god service med udgangspunkt i det enkelte menighedsråds forhold. Vores opgaver omfatter bl.a. bogføring, betalinger, afstemninger, momsindberetning, budgettering, lønadministration, kvartalsrapporter, årsregnskaber og en række andre opgaver. Vi er menighedsrådenes økonomiske sparringspartner ved både store og små problemstillinger.

Dine primære arbejdsopgaver:

·         Betaling og bogføring

·         Løbende afstemninger

·         Udarbejdelse af kvartalsrapporter

·         Udarbejdelse af diverse bi-regnskaber

·         Den daglige kommunikation med Menighedsrådet

·         Lønindberetning

Du kan enten have erfaring som økonomiassistent, kordegn eller lignende. Du har kendskab til MS Office (særligt Excel) og måske også kendskab til KMD-løn eller Brandsoft. Har du herudover kendskab til den kirkelige verden og/eller offentlig forvaltning er det også en fordel, men ikke et krav.

Vi søger dig der:

·         Er imødekommende og spreder godt humør på kontoret

·         Er struktureret og serviceminded

·         Har sans for detaljer og overholder deadlines

·         Er glad for at arbejde med tal

·         Synes det er sjovt, når afstemningen ikke altid lykkedes

·         Er nysgerrig på, hvad der rører sig hos menighedsrådene

·         Sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde

Din baggrund er ikke afgørende, men du kan fx være kontoruddannet, uddannet finansøkonom, eller måske har du en anden uddannelse inden for økonomi, bogholderi eller finans. Alternativt kan du gennem din hidtidige erhvervserfaring have opnået gode forudsætninger for arbejde med regnskab og lønadministration.

 Vi tilbyder:

·         Et lille team, der støtter hinanden fagligt

·         Mulighed for hjemmearbejdsdage ved behov

·         Fleksible arbejdsvilkår, der sikrer en god balance mellem arbejde og fritid

·         En uhøjtidelig omgangstone og et godt sammenhold

·         En stilling på deltid, gerne 30-32 timer, ansættelse snarest muligt

·         Kontoret ligger i Ringkøbing

Ansættelse og ansøgning

Ansættelsen sker i det fælles regnskabskontor, Kirke Admin Vest, der drives af en sammenslutning af Menighedsråd under Ringkøbing Provsti. Kirke Admin Vest har egen bestyrelse.

Samtaler afholdes løbende, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2026.

Send din ansøgning til 8749fortrolig@sogn.dk

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen (ekskl. pension) aftales indenfor intervallet 350.435 kr. – 442.215 kr. pr. år (1. august 2026 niveau).

OK24 tillæg på 3.475 kr. pr. år (1. august 2026 niveau).

Løn, OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Leder Karin Kønig Overgaard på telefon 2826 4110 eller via mail kko@km.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

This job ad from RINGKØBING KIRKE was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for RINGKØBING KIRKE? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (37539619)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from RINGKØBING KIRKE
Apply on company site