Vil du være med til at udvikle kvaliteten af fremtidens borgernære sygepleje? Udviklingssygeplejerske søges til Svendebjerghave

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

From HR-Manager

Vi står foran noget nyt – vil du være med?

Fra 1. januar 2027 overgår 34 af Svendebjerghaves sundheds- og omsorgspladser til Region Østdanmark, Center for Borgernær Sundhed, Amager og Hvidovre Hospital.

Du får en spændende mulighed for at være med til at forme den nye afdeling, styrke den sygeplejefaglige kvalitet og skabe rammerne for et udviklende og inspirerende læringsmiljø.

En central rolle i faglig udvikling og kvalitet

På Svendebjerghave i Hvidovre arbejder vi med borgere med subakutte, kroniske og komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, som har behov for sygepleje, behandling og rehabilitering.

Som udviklingssygeplejerske bliver du en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle og kvalitetssikre vores kliniske praksis.

Dine centrale opgaver bliver at:

  • Styrke den faglige kvalitet gennem systematisk kvalitetsudvikling, evidensbaseret praksis og implementering af nye arbejdsgange.
  • Understøtte klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning gennem faglig sparring, refleksion og vejledning.
  • Bidrage til kompetenceudvikling ved at identificere læringsbehov, planlægge undervisning og understøtte medarbejdernes faglige udvikling.
  • Skabe et stærkt læringsmiljø, hvor videndeling, refleksion og faglig nysgerrighed er en naturlig del af hverdagen.
  • Styrke det tværfaglige samarbejde og bidrage til sammenhængende borgerforløb med høj kvalitet og patientsikkerhed.

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske med solid klinisk erfaring og interesse for faglig udvikling.
  • Brænder for kvalitet, undervisning og kompetenceudvikling.
  • Har blik for både den enkelte medarbejders læring og afdelingens samlede faglige udvikling.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og udviklingsorienteret.
  • Er god til at motivere, inspirere og skabe følgeskab hos kolleger.
  • Trives i et tæt mono- og tværfagligt samarbejde.

Hos os får du

  • En spændende nøglefunktion med mulighed for at præge den faglige udvikling i en ny afdeling.
  • To administrative dage om ugen med fokus på udviklings- og kvalitetsopgaver.
  • Kliniske vagter, hvor du er tæt på praksis og medarbejderne.
  • Weekendvagt hver 3. weekend.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på læring, sparring og trivsel.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vil du sætte dit faglige aftryk på Svendebjerghave?

Har du lyst til at gøre en forskel for både borgere og kolleger og være med til at udvikle fremtidens borgernære sygepleje?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

En ny afdeling – en mulighed for dig

Fra 1. januar 2027 bliver 34 af Svendebjerghaves sundheds- og omsorgspladser en del af Region Østdanmark og Center for Borgernær Sundhed.

Dit tjenestested bliver Svendebjerghave i Hvidovre, som bliver én af fem lokationer under Amager/Hvidovre Hospital.

Du bliver virksomhedsoverdraget fra Hvidovre Kommune til Region Østdanmark med dine nuværende løn- og ansættelsesvilkår. Ved overgangen bliver du ansat med blandede vagter.

Som en del af overgangen bliver Sundhedsplatformen vores nye dokumentationssystem, og du vil få undervisning og oplæring i systemet.

Har du spørgsmål til ansættelsen i Region Østdanmark, kan du kontakte Charlotte Williams, centerledelsessekretær, på telefon 26 86 00 30.

Har du lyst til at møde os?

Hvis du kan se dig selv i stillingen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning allerede i dag.

Er du nysgerrig på Svendebjerghave, inden du søger?

Ring til os for en uforpligtende snak eller aftal en rundvisning.

Ansættelsesforhold

Stillingsbetegnelse: Udviklingssygeplejerske
Ansættelsesstart: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 10/11-2027

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Anna Palmen, afdelingssygeplejerske
Telefon: 41 86 68 16


’Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.’

This job ad from Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (55606617)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
Apply on company site