Vil du være med til at drive og udvikle digitale løsninger, der understøtter kulturlivet?

Slots- og Kulturstyrelsen

From HR-Manager

Har du erfaring med at implementere nye systemer eller sikre, at digitale løsninger fungerer i praksis? Er du god til at skabe sammenhæng mellem brugernes behov, forretningens arbejdsgange og eksterne leverandørers leverancer? Og er du dygtig til at koordinere og skabe fremdrift i de projekter og opgaver, du har ansvar for?

Så er du måske en af vores to nye kolleger i Slots- og Kulturstyrelsens Koncern IT. 

Om jobbet

Slots- og Kulturstyrelsens Koncern IT søger to medarbejdere til at hjælpe med systemforvaltningen af nogle af vores kernesystemer, særligt de systemer, der understøtter administrationen af tilskud til kultursektoren. Sammen med dine kolleger i teamet kommer du til at deltage i de daglige support- og driftsopgaver, arbejde med systemopsætning, samt beskrive og styre udvikling af ændringer eller nye funktionaliteter. Vi prioriterer videndeling og kollegasparring højt, så du vil aldrig stå alene med faglige udfordringer. De IT-faglige udviklingsopgaver løses af styrelsens systemleverandører.

Et fagligt fællesskab med plads til dine idéer

Vi er 25 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring. Vi er organiseret i tre teams, og du vil blive placeret i styrelsesteamet, der primært har ansvaret for de it-løsninger, der anvendes i styrelsen.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, teknisk indsigt, erfaring med leverandørstyring og flair for at forstå forretningsprocesser. Du har nok et par års erfaring med it-systemforvaltning, og måske har du også prøvet at være projektleder på mindre udviklingsprojekter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er god til samarbejde med forskellige faggrupper og skabe stærke relationer
  • trives med dialogen med brugerne og er nysgerrig på deres behov
  • kan skabe struktur, prioritere opgaver og følge op på aftaler
  • er god til at analysere problemstillinger og finde praktiske løsninger
  • har lyst til at lære nyt og blive fagligt udfordret

Ansættelsesvilkår

Vi søger to medarbejdere til fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen. Den ene stilling er fast, mens den anden er tidsbegrænset til ét år. Du bedes i din ansøgning angive, om du er interesseret i begge stillinger. 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Staten og akademikerne.

Slots- og Kulturstyrelsen er som udgangspunkt er fremmødebaseret arbejdsplads med lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte teamleder Jeppe Naur Jensen på tlf. nr. 4015 7091.

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job  senest den 11. november 2026. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Du bedes vedlægge ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.

Slots- og Kulturstyrelsen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

This job ad from Slots- og Kulturstyrelsen was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Slots- og Kulturstyrelsen? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (34072191)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Slots- og Kulturstyrelsen
Apply on company site