Har du (næsten) blåt blod i årene?

Vordingborg Kommune, Havne

From Jobnet
Så er det temmelig sikkert dig vi mangler, til at tage roret som overfartsleder for Færgen Ida.
Vi søger en engageret og erfaren overfartsleder, der kan bidrage til udvikling og sikker drift, af en af Danmarks ældste træfærger.


Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, som hvert år sommeren igennem fragter glade turister og lokale mellem Bogø og Stubbekøbing, på farvandet Grønsund.

Vi søger nu en ny overfartsleder, som har kompetencerne indenfor sikker færgedrift, ISM, renovering, vagtplaner og meget andet.

Vi prioriterer højt, at vores gæster ombord får en god oplevelse, så derfor skal du også kunne motivere og understøtte besætningen på den post. Færgen Ida er udnævnt til historisk sejlende monument og er en del af dansk kulturarv. Færgen er velbevaret og har en stor støtteforening, Idas Venner bag sig, som sommeren igennem tilbyder forskellige særsejladser og arrangementer, som du også skal kommunikere og udvikle sammen med.

Færgen er også en del af flere nationale og internationale cykelruter og yndet udflugtsmål for lokale, cykleturister og mange børnefamilier, så du vil i forskellige sammenhænge indgå i projekter og nye tiltag.

Hverdagen i kommunen præges af et stort engagement fra borgere og politikere, interessen for det maritime er stor. Derfor lægger vi vægt på god service og glæden ved at skabe synlige resultater. Vi søger efter en ny overfartsleder, der vil bidrage til at yde en god service på flere niveauer både internt og eksternt. Vi vil sætte stor pris på, hvis du har en passion for ældre skibe og hele den nostalgi der følger med.

Vi ser gerne du har dette:
  • Besiddelse af nødvendige beviser
  • Erfaring med mindre skibe
  • Faglig viden
  • Serviceminded, imødekommende og smilende
  • Stærke IT kompetencer
  • Erfaring med vagtplanlægning
  • Fortrolig med ISM
  • Erfaring med færgedrift
  • Erfaring med vedligehold af ældre træskibe
  • Teknisk viden i forhold til skibsfart vil være en klar fordel, men ikke et krav.
Vi drømmer om at du:
  • Går forrest og samarbejder med besætningen om, at færgen sejler sikkert, vedligeholdes og arbejdsmiljøet er attraktivt.
  • Tager initiativ og får holdet med dig.
  • Tager ansvar for at skabe, bevare og pleje relationer med kunder, støtteforeningen og lokale.
  • Forstår vigtigheden af, at papirerne skal være i orden og evner denne opgave, som til tider kan være IT tung.
  • Har erfaring med at koordinere og udarbejde vagtplaner.
  • Har erfaring med fonde

Kontakt
Ønsker du flere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Betina Nymand på tlf.: 30 10 28 91 eller mail: beny@vordingborg.dk
Ansøgningsfrist den 09.11.26. Vi forventer at afholde samtaler den 10.11.26.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Arbejdssted
Mønsvej 130, 4760 Vordingborg og Færgen Ida

Arbejdstid
10 timer pr. uge.

Om os

Færgen Ida er en af Danmarks ældste træfærger, og sejler mellem Bogø og Stubbekøbing i perioden 1.maj til 30.september samt uge 42.
Færgen har plads til 100 personer og 12 biler.

Besætningen består af 4 medarbejdere på månedsløn, og enkelte timelønnede afløsere som træder ind ved ferie og sygdom.

Du kan læse mere om Færgen Ida på www.vordingborg.dk/ida

Færgen Ida hører under Teknik og Miljø - Havne.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

This job ad from Vordingborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vordingborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189676)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vordingborg Kommune
Apply on company site