Leder til Børnehuset Marievang

Børnehuset Marievang

From Jobnet
Vil du være med til at videreudvikle vores fælles retning?
Brænder du for pædagogisk ledelse, stærke fællesskaber og en hverdag, hvor børn trives, og medarbejdere udvikler sig sammen? Har du erfaring med ledelse på dagtilbudsområdet, og motiveres du af at sætte retning gennem dialog, tillid og faglighed?
Så er det måske dig, vi søger som ny leder af Børnehuset Marievang i Slagelse.

Om Børnehuset Marievang
Børnehuset Marievang er en selvejende, integreret daginstitution med ca. 35 vuggestuebørn, 65 børnehavebørn og 20 medarbejdere. Det daglige ledelsesteam består af en leder og en souschef.

Vi har særligt fokus på det gode børneliv, hvor børnene har plads og rum til at lære sig selv, andre og verden at kende. Vi lægger vægt på at skabe trygge rammer for leg, læring, udvikling og fællesskaber.

Vi værdsætter medarbejdernes faglighed og engagement og ønsker en hverdag, hvor samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Som selvejende institution har vi vores egen bestyrelse, og vi lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde med en tydelig rollefordeling og et fælles fokus på institutionens drift og udvikling.

Din opgave som leder
Du får det overordnede ansvar for den daglige drift, personaleledelsen og den pædagogiske udvikling. Din opgave bliver at skabe sammenhæng mellem institutionens mål og den pædagogiske hverdag og at engagere medarbejderne i den fælles opgave.

Dine vigtigste opgaver bliver at
  • understøtte og vise tillid til medarbejdernes faglighed og engagement i det pædagogiske arbejde
  • være en god pædagogisk sparringspartner for personalet
  • skabe en kultur præget af samarbejde, tillid og arbejdsglæde
  • sikre en velfungerende daglig drift og et godt arbejdsmiljø
  • varetage de administrative og økonomiske opgaver, der følger med ledelsesansvaret i tæt samarbejde med souschefen
  • være omstillingsparat og bevare overblikket
  • være tilgængelig og synlig for børn, medarbejdere og forældre

Hvem er du?
Vi søger en uddannet pædagog med ledelseserfaring på dagtilbudsområdet.

Vi lægger vægt på, at du
  • er tydelig, nærværende og tillidsvækkende i din ledelsesstil
  • er lyttende, empatisk og tør vise lidt af dig selv
  • kan samle medarbejderne om fælles mål og skabe engagement omkring kerneopgaven
  • prioriterer medarbejdertrivsel, faglig udvikling og et stærkt arbejdsfællesskab
  • er ambitiøs på egne og personalets vegne
  • kan handle konstruktivt på faglige uenigheder og tør sætte dig selv i spil
  • arbejder struktureret og har blik for både drift og pædagogisk kvalitet
  • kommunikerer åbent og respektfuldt med medarbejdere, forældre, souschef og bestyrelse
  • har en relevant lederuddannelse eller lyst til at videreuddanne dig inden for en overskuelig, aftalt tidsramme

Du får mulighed for at sætte dit præg på en selvejende institution og videreudvikle den pædagogiske praksis sammen med en dygtig og erfaren personalegruppe.

Du bliver en del af et ledelsesteam med souschefen og får et tæt samarbejde med bestyrelsen om institutionens fortsatte udvikling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Flere oplysninger
Tiltrædelse fra 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • bestyrelsesformand Mette på telefon 29 87 50 88

Ansøgningsfrist
  • onsdag den 11. november 2026

Samtaler afholdes fredag den 20. november 2026.

 

This job ad from Børnehuset Marievang was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Børnehuset Marievang? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (27486150)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Børnehuset Marievang

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site