Barselselsvikar til lærerstilling på Nymarken Skole og Børnehus

Børn, Unge & Uddannelse, Nymarken Skole og Børnehus

From Jobnet
Vi søger en engageret og relationsstærk lærer til et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse pr. 18. januar 2027.

Stillingen er primært knyttet til udskolingen med følgende fag:
  • Dansk i 7. og 8. klasse
  • Historie i 9. klasse
  • Samfundsfag i 8. og 9. klasse
  • Delt klasselærerfunktion
Du bliver en del af en skole med dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for elevernes læring, trivsel og udvikling. Samarbejde, faglig sparring og en positiv tilgang til eleverne er centrale værdier i hverdagen.

Du skal søge stillingen hos os, hvis du
  • Er læreruddannet eller under uddannelse.
  • Har kompetencer inden for dansk, historie og samfundsfag.
  • Trives med undervisning i udskolingen.
  • Har lyst til at samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
  • Har stærke relationskompetencer.
  • Bidrager aktivt til elevernes faglige og sociale udvikling.

Vi tilbyder
  • En skole med nysgerrige, videbegærlige og engagerede elever.
  • En understøttende og rammesættende ledelse med fokus på fælles succes.
  • Et stærkt professionelt læringsfællesskab.
  • Høj faglighed og fokus på trivsel.
  • Et godt arbejdsmiljø med lav personaleomsætning.
  • Selvstyrende teams med hjælpsomme og kompetente kolleger.
  • Gode muligheder for at inddrage lokalsamfund, natur og omgivelser i undervisningen.
  • En mentorordning for nyansatte.

Om Nymarken Skole & Børnehus
Nymarken Skole & Børnehus (0.-9. klasse) består af skole, SFO og børnehave. Skolen er overbygningsskole for Marslev Skole & Børnehus. Vi har to spor i overbygningen og ét spor på de øvrige årgange.

Skolen udgør et naturligt samlingspunkt for lokalsamfundet og har et tæt samarbejde med forældre, foreninger og øvrige aktører omkring børnene.
I dette skoleår har vi særligt fokus på Co-Teaching og etablering af mellemformer. Derudover deltager vi i implementeringen af værktøjet ”Hjernen og Hjertet” med henblik på at styrke elevtrivslen.

Læs mere om skolen på Nymarksskolen

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale.
Tiltrædelse den 18. januar 2027

Ansøgningsproces
  • Stillingsopslaget er aktivt i perioden uge 44-47.
  • Ansøgningsfrist: søndag den 22. november 2026
  • Samtaler afholdes efter nærmere aftale.
Kontakt
Vi opfordrer til, at du forud for din ansøgning kontakter Torben Muldager, viceskoleleder på telefon 30 58 41 69, eller Flemming Mahler Pedersen, skole- og fællesleder på telefon 51 51 62 73

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og specialundervisning for voksne indgået mellem KL og DLF. Stillingen er indplaceret som lærer på 37 timer.

Forventet løninterval: 37.600 - 43.856 kr. pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.

Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.

I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.

Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.

Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.

 

This job ad from Børn, Unge & Uddannelse was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Børn, Unge & Uddannelse? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189706)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Børn, Unge & Uddannelse
Apply on company site