Kantinemedarbejder på Gammelgaardsskolen
Om jobbet:
Gammelgaardsskolen søger en kantinemedarbejder på 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027. Arbejdstiden vil være tilrettelagt således, at man har fri i skoleferierne. Din arbejdstid vil som følge heraf have relativt flere timer på skoledage.
Gammelgaardsskolen ligger i Åbyhøj og har omkring 120 medarbejdere og 1000 elever. Kantinen ligger i kælderen lige ved indgangen fra skolegården.
Vores kantine producerer så vidt muligt mad fra bunden, der er økologisk. Vi går op i bæredygtighed og arbejder på at mindske madspildet, hvorfor vi gerne ser en ansøger, som enten har en køkkenfaglig uddannelse eller stor erfaring indenfor området.
Din profil:
Som kantinemedarbejder skal du være professionel og stærk på kerneydelsen – madproduktionen. Samtidig er det vigtigt, at du i madproduktionen kan indfri kravene til en sund kost i henhold til Aarhus Kommunes Kostpolitik samt de lokalt vedtagne kostprincipper besluttet af skolebestyrelsen på Gammelgaardsskolen. Du kan læse Aarhus Kommunes kostpolitik her.
Det er ligeledes vigtigt, at du har pædagogisk tæft og en anerkendende tilgang og kommunikation. Endelig forventes du at kunne sikre det gode samarbejde i køkkenteamet samt indgå i samarbejde med den pædagogiske ledelse på Gammelgaardsskolen. Det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du skal desuden forvente at være en del af et miljø, hvor mange henvendelser og pludseligt opståede behov er med til at gøre dagene uforudsigelige og afvekslende.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt job med mange samarbejdsrelationer
- Et spændende arbejdsmiljø både i fht. det kostfaglige og det pædagogiske
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at du:
- Har professionel erfaring med fremstilling af børnevenlige måltider
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner af hensyn til det brede samarbejde med bl.a. skolens ledelse, medarbejdere, forældre, børn og unge.
- Er imødekommende og serviceminded – og kommunikerer godt og respektfuldt.
- Har højt humør og en positiv indstilling til hverdagen.
- Arbejder selvstændigt, kan dække alle typer af opgaver i køkkenet samt sikrer god orden og køkkenhygiejne.
- Er robust og stabil i dit fremmøde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem pågældendes fagforening og KL. Stillingen er omfattet af ny løn.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til administrationsleder Jens Trads 4185 8515. Du kan få flere oplysninger om Gammelgaardsskolen på skolens hjemmeside: www.gammelgaardsskolen.aarhus.dk
Ansøgning med kopi af uddannelsesbevis samt andre relevante bilag vedhæftes ansøgningen.
Ugentligt timetal: Deltid
Ansøgningsfrist
Søndag 15. november. Vi forventer at holde samtaler til stillingen tirsdag 17. november.
This job ad from Aarhus Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (55133018)
- New on jajob, no reply history yet
