Kontaktperson søges til at være med til at bringe meningsfulde aktiviteter og naturens ro ind i vores hverdag på afsnit A4, på Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Vi søger uddannet plejepersonale som vil være med til at sætte mennesket i centrum og som har lyst til at inddrage aktiviteter som en del af behandlingen.
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, fysioterapeut eller socialpædagog.
Lyder det spændende? Kom forbi og sig hej til os på afsnit A4!

 

Hvem er vi?
A4 er et lukket døgnafsnit med 16 sengepladser, hvor vi arbejder med patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger.

Vi er en personalegruppe med forskellige fagligheder og erfaringer. Nogle har mange års erfaring fra den tidligere psykiatriske del af Rigshospitalet, og andre er kommet til i forbindelse med vores fusion og flytning til Ny Psykiatri Bispebjerg for tre år siden.

Vi er et afsnit der har været igennem en større udvikling, som nu er i gang med at etablere en fælles identitet.

En identitet, hvor:

  • Relationen til patienten er central
  • Faglighed prioriteres højt
  • Vi som kollegaer udvikler os sammen


Din rolle hos os
Du får en central rolle i patientens behandlingsforløb.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At skabe og vedligeholde relationer til patienter i en sårbar og kompleks livssituation
  • At bidrage til stabilisering og struktur i patientens hverdag
  • At indgå i tæt samarbejde med kollegaer om pleje og behandling
  • At arbejde miljøterapeutisk


Sådan arbejder vi
Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi med afsæt i kognitiv adfærdsterapi (KAT), som en integreret del af vores miljøterapeutiske tilgang. Derudover har vi særligt fokus på en recovery orienteret tilgang, hvor vi ønsker at flytte fokus fra sygdom og symptomer til menneskets liv, håb og muligheder. Dermed lægger vi vægt på den terapeutiske relation, meningsskabelse og håb som bærende elementer i behandlingen.

Vi har fokus på:

  • Patient- og pårørendeinddragelse
  • At forebygge tvang
  • Hverdagsliv og funktion
  • At arbejde med struktur i hverdagen, sammen med patienten


Hvad tilbyder vi?

  • Et afsnit med plads til både erfarne og nye perspektiver
  • Et arbejdsmiljø med fokus på tryghed og udvikling – både fagligt, menneskeligt og kollegialt
  • Indflydelse på din vagtplan
  • Mulighed for videreuddannelse


Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, fysioterapeut eller socialpædagog, og vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatrien, men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du:

  • Har lyst til at arbejde relationelt med patienter
  • Kan bevare overblik i komplekse situationer
  • Er nysgerrig på din egen og andres udvikling


Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med weekendvagt hver 2. uge.

Vi ønsker, at du starter den 1. december 2026, eller efter aftale.

Som socialpædagog ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - 32.38.1

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1

Som fysioterapeut ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1
 

Ansøgning
Send os din motiverede ansøgning, samt CV og eksamensbevis via linket her på siden, senest d. 10. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
 

Er du nysgerrig?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Claudia Pannicelli på 53 50 02 76.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.
 

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’ 

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site