Spændende lærervikariat med mulighed for forlængelse

SAMSØ EFTERSKOLE

From Jobnet

Vi søger en lærer, der har lyst til at blive en del af en fantastisk efterskole og et levende ø-samfund – på smukke Samsø.

Lærerstillingen er et vikariat (fuld tid) med mulighed for forlængelse med undervisning i matematik, engelsk, specialpædagogisk støtte og to-lærer-ordning

Hos os er der fokus på nysgerrighed, faglighed, personlig udvikling og stærke fællesskaber. Vi arbejder med dannelse, boglige fag, signaturfag og valgfag – til lands, til vands og i luften.

Vi er fagligt ambitiøse, samtidig med at vi er uhøjtidelige, nærværende og omsorgsfulde i vores relationer til elever, kolleger og forældre.

På Samsø Efterskole ser vi mangfoldighed som en styrke. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor alle elever oplever, at de hører til og har mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt.

Vi oplever, at flere elever har behov for ekstra støtte. Derfor søger vi en lærer, der brænder for inkluderende læringsmiljøer, specialpædagogik og gode deltagelsesmuligheder for alle.

Vi tilstræber, at vores undervisere både underviser i boglige fag og valgfag, så hvis du har spændende kompetencer eller interesser, må du meget gerne nævne dem i din ansøgning. 

Vi leder efter dig, der

  • Er læreruddannet og har undervisningskompetence i matematik og engelsk.

  • Har lyst til at arbejde med co-teaching og to-lærer-ordning.

  • Har interesse for og erfaring med specialpædagogisk støtte

  • Er tydelig, relationsstærk og anerkendende i din tilgang til unge.

  • Kan tilrettelægge differentieret undervisning med blik for den enkelte elev.

  • Har lyst til at være en aktiv del af efterskolelivet – også uden for undervisningen.

  • Trives i et tæt samarbejde med elever, kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver

  • Undervisning i matematik og engelsk.

  • Undervisning på to-lærerhold og co-teaching.

  • Kontaktlærer i tæt samarbejde med en kollega for ca. 20 elever.

  • Specialpædagogiske støtteforløb.

  • Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

  • Understøttelse af elevernes trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet.

  • Samarbejde med skolens trivselsteam, forældre og relevante samarbejdspartnere.

 

Vi tilbyder

·        En spændende og varieret hverdag, engagerede kolleger og et tæt samarbejde om elevernes trivsel og udvikling.

·        Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for undervisning, co-teaching og specialpædagogik – og bliver en del af det særlige fællesskab, der kendetegner Samsø Efterskole.

  • Mulighed for at prøve kræfter med efterskoleformen.

  • Et spændende, alsidigt og meningsfuldt job, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for 150 unge mennesker. 

 

Har du lyst til at gøre en forskel for unge mennesker og blive en del af vores fællesskab, glæder vi os til at høre fra dig.

Læs mere om os på vores hjemmeside  https://samsoefterskole.dk/

Ansøgningen sendes til info@samsoefterskole.dk senest mandag den 16. november kl. 8:00

Samtaler finder sted mandag d. 23. november 2026

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Jannick Marschall på telefon 26 70 08 94 eller pædagogisk leder Caroline Tullin på 22354929.

Forventet ansættelse: 4. januar 2027. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

This job ad from SAMSØ EFTERSKOLE was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for SAMSØ EFTERSKOLE? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (52675510)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from SAMSØ EFTERSKOLE
Apply on company site