Genopslag - Økonomisk sagsbehandler til Ydelsesafdelingen

Ishøj Kommune

From Jobnet

Vi genopslår stillingen, fordi vi gerne vil finde den helt rigtige kollega til vores stærke faglige fællesskab. Måske er det dig?

Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi har høj faglighed, et godt kollegaskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi trives, har mulighed for sparring og står sammen om opgaverne.

Hos os får du et meningsfuldt job, hvor du hver dag er med til at sikre økonomisk tryghed og god service for nogle af kommunens borgere. Samtidig bliver du en del af et velfungerende team, hvor vi værdsætter både det professionelle samarbejde og det gode humør i hverdagen.

Hvis du motiveres af faglige udfordringer, borgerkontakt og gode kolleger, så glæder vi os til at høre fra dig.

Om jobbet

Som kollega i Team Pension og Sygebehandling kommer du blandt andet til at behandle sager om:

  • Personligt tillæg
  • Helbredstillæg
  • Udvidet helbredstillæg
  • Hjælp til sygebehandling efter aktivloven

I teamet er I tre kolleger og I har hver især ansvar for jeres egne sager. Samtidig er det en helt naturlig del af dagligdagen, at hjælpe hinanden, når arbejdsopgaverne spidser til, eller der er behov for sparring. Hos os står du aldrig alene med en vanskelig opgave.

Vi lægger vægt på faglig kvalitet, ordentlighed og samarbejde. Derfor har vi et miljø, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og finder de gode løsninger sammen.

Telefonisk borgerkontakt er en helt naturlig del af jobbet, men personlig borgerbetjening kan også forekomme. Derfor er det vigtigt, at du trives med dialog og kan møde borgerne med respekt, nærvær og forståelse.

Du får gode muligheder for faglig udvikling gennem løbende sparring med kolleger, ugentlige sagsmøder og tæt samarbejde med vores faglige koordinator. Her drøfter vi komplekse sager og sikrer, at vi hele tiden udvikler vores faglighed.

Vi arbejder også løbende med at forbedre vores arbejdsgange og er lige nu ved at justere og udvikle flere af dem, så alt er opdateret. Derfor håber vi, at du har lyst til at bidrage med dine idéer og erfaringer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra ydelsesområdet
  • Er fortrolig med KP og gerne også KY
  • Har blik for både lovgivning og mennesker
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
  • Trives med ansvar og tager aktivt del i fællesskabet
  • Kan formulere dig klart og forståeligt både skriftligt og mundtligt

Det er vigtigt for os, at du kan omsætte ofte kompleks lovgivning til konkrete afgørelser og samtidig sikre, at borgerne får en værdig og respektfuld behandling.

Vi samarbejder tæt på tværs af centret, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor søger vi en kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og den gode stemning.

Din baggrund

Du har en relevant uddannelse inden for offentlig administration, eksempelvis:

  • Offentlig kontoruddannelse
  • Kommunomuddannelsen
  • Socialrådgiver eller socialformidler
  • Bachelor i offentlig administration

Det vigtigste er dog, at du har de rette faglige kompetencer og lyst til at være en del af vores fællesskab.

Derfor skal du vælge os

I Ydelsesafdelingen får du meget mere end bare et job.

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi passer på hinanden, hjælper hinanden og har et stærkt fokus på trivsel. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når der er balance mellem høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Hos os får du:

  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med høj faglighed og god sparring
  • Stor grad af tillid og medindflydelse
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for borgerne

Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn fastsættes efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer. For den rette kandidat kan der blive tale om et mindre timetal.

Fleksibilitet i hverdagen

Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.

Derfor tilbyder vi fleksible arbejdsforhold. Blandt andet har vi indført "Fleksibel Fredag". Det betyder, at du som oftest selv kan vælge, om du holder fri, arbejder hjemmefra eller møder ind på kontoret om fredagen.

Derudover er der mulighed for at du kan arbejde hjemme én af ugens øvrige dage.

Om Ydelsesafdelingen

Ydelsesafdelingen består af 14 engagerede medarbejdere fordelt på fire teams:

  • Kontanthjælpsteamet
  • Kontrolteamet
  • Fleks- og Sygedagpengeteamet
  • Team Pension & Sygebehandling

Derudover har vi en boligsocial medarbejder, en faglig koordinator og en afdelingsleder.

Fælles for os er, at vi brænder for vores fagområde og værdsætter det gode kollegaskab og vi arbejder hver dag for at sikre, at borgerne oplever en værdig, professionel og korrekt sagsbehandling.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Kasper Wolffbrandt, afdelingsleder, tlf.: 21 13 16 43

Camilla Kjær Ptak, faglig koordinator, tlf.: 92 43 94 35

Pauline Mazahalou E T Morling, økonomisk sagsbehandler, tlf.: 24 97 63 13

Ansøgningsfrist: 18. november 2026 kl. 12.00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. november 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig

This job ad from Ishøj Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Ishøj Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (11931316)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Ishøj Kommune
Apply on company site