Pædagog søges til Botilbud Skivevej i Hobro.

Mariagerfjord Kommune

From Emply

Er du optaget af at skabe livskvalitet og meningsfulde hverdage for mennesker med særlige behov?
Så er det måske dig vi søger som vores nye kollega. 

Om os

Botilbud Skivevej er et botilbud for voksne med kognitiv funktionsnedsættelse. Huset er beliggende i centrum af Hobro by. Her er 18 lejligheder fordelt på 2 afdelinger. 

Vi arbejder ud fra et anerkendende og respektfuldt menneskesyn, hvor borgerens ønsker, drømme og ressourcer er udgangspunktet for alt, vi gør.
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i metoderne neuropædagogik,  KRAP (kognitiv ressourcer fokuseret og anerkendende pædagogik) og Low arousal. 

Om stillingen

Vi søger en pædagog, der har lyst til at arbejde med voksne borgere, som har behov for støtte i hverdagen.
Du vil blive en del af en arbejdsplads med høj trivsel, hvor vi lykkes sammen, og hvor du bliver inddraget og har indflydelse på pædagogikken. 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • støtte borgerne til egen mestring 
  • støtte borgerne i daglige gøremål, f.eks. oprydning og madlavning. Og at have et aktivt liv, med meningsfulde og interesse bårne aktiviteter som f.eks. at ledsage til ridning, arrangementer ud af huset eller indkøb
  • støtte borgerne med ledsagelse til læge og andre sundhedsydelser
  • bidrage til at dokumentere og evaluere pædagogiske indsatser
  • deltage aktivt i tværfagligt samarbejde og faglig udvikling

Vi søger dig, der:

  • er uddannet pædagog
  • møder borgerne med tålmodighed, empati og respekt
  • kan arbejde selvstændigt og tage initiativ. Og samtidig ser kollegers forskelligheder som en styrke
  • bidrager positivt til arbejdsfællesskabet 
  • kan arbejde på skiftende tider af døgnet

Erfaring fra specialområdet er en fordel, men ikke et krav — vigtigst er din motivation og lyst til at lære.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt arbejde i et miljø præget af nærvær, faglighed og omsorg
  • grundig introduktion og løbende faglig sparring
  • engagerede kollegaer og et stærkt arbejdsfællesskab
  • mulighed for faglig udvikling

Praktisk information

Stillingen er på fuld tid.
Arbejdstiden er skiftende (dag, aften og nat), og du skal også kunne arbejde i weekender og på helligdage.

Ansøgningsfrist er 13. november 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23. november 2026, med opstart 1. februar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Det er ønskeligt at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at den kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Gitte Marckmann på telefon 97 11 52 59 mellem  10.00 og 12.00, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

This job ad from Mariagerfjord Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Mariagerfjord Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189455)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Mariagerfjord Kommune
Apply on company site