Marketing Koordinator søges

ALSTRØM, DIN ISENKRÆMMER ApS

From Jobnet

Alstrøm – din isenkræmmer er en dansk webshop med et bredt sortiment inden for køkkenudstyr, husholdning, værktøj og boligtilbehør. Vi ønsker at styrke vores digitale tilstedeværelse og synlighed online og søger derfor en Marketing Coordinator, der kan tage selvstændigt ansvar for vores markedsføring..

Om stillingen

Som Marketing Coordinator varetager du planlægning, udførelse og opfølgning på virksomhedens marketingaktiviteter med ansvar for den markedsføringsmæssige drift og udvikling af vores webshop, herunder produkttekster, produktdata og SEO. Du udarbejder og gennemfører digitale kampagner og nyhedsbreve, arbejder med AI-understøttet indholdsproduktion og koordinerer samarbejdet med bureauer, grafikere og øvrige samarbejdspartnere. Du følger løbende op på kampagnernes effekt og bidrager med analyser og anbefalinger til ledelsens kommercielle beslutninger.

Du refererer direkte til virksomhedens ledelse og arbejder tæt sammen med indkøb og ledelse om kampagner, sæsonaktiviteter og sortiment.

Vi forventer, at du

har en afsluttet videregående uddannelse på minimum bachelorniveau inden for marketing, kommunikation, erhvervsøkonomi, digital design eller tilsvarende. Du behøver ikke have mange års erfaring, men vi ser gerne, at du har arbejdet med marketing i praksis, fx gennem studiejob, praktik eller tidligere ansættelse. Du arbejder datadrevet og kan omsætte analyser til konkrete tiltag, du skriver klart og sælgende på dansk eller engelsk, og du er nysgerrig på, hvordan AI-værktøjer kan styrke indholdsproduktionen.

Vi tilbyder

en selvstændig stilling med stort ansvar i en e-handelsvirksomhed i vækst, hvor du får frie rammer til at udvikle vores digitale markedsføring fra bunden. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med fast månedsløn efter kvalifikationer. Arbejdssted: Køgevej 204, 4000 Roskilde. Tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til job@alstrom.dk senest den 9/11-2026. Vi holder samtaler løbende.

This job ad from ALSTRØM, DIN ISENKRÆMMER ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for ALSTRØM, DIN ISENKRÆMMER ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (35642862)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from ALSTRØM, DIN ISENKRÆMMER ApS
Apply on company site