Barselsvikar - kok eller ernæringsassistent til Fjerritslev Skole

Jammerbugt Kommune, Fjerritslev Skole og SFO

From Jobnet
Er du passioneret omkring sund mad til børn, og vil du skabe madglæde for eleverne på Fjerritslev Skole? Så er det dig, vi mangler!
Vores fantastiske kok går på barsel, og derfor har vi brug for dig.

Fjerritslev Skole har gennem 15 år haft en velfungerende og veldrevet kantine, Café Pitstop, og sidste efterår blev vi en del af Skolemadsprojektet, en national forsøgsordning for skolemad.

Om skolen
Fjerritslev Skole har omkring 470 elever fordelt på 0.-10. klassetrin samt specialklasser. Vi er ca. 60 engagerede ansatte.
Skolen er afdelingsopdelt, og lærere og pædagoger arbejder sammen i team.

Om stillingen
Som kok eller ernæringsassistent bliver du en central drivkraft i den fortsatte udvikling af vores skolemadstilbud, som
  • Giver eleverne sund, velsmagende og varieret frokost i skoledagen.
  • Inspirerer til gode madvaner og nysgerrighed omkring råvarer og smagsoplevelser.

Derudover forventer vi, at du
  • Bidrager til driften af Café Pitstop, hvor der hver dag sælges formiddagsmad og frokost. Caféen leverer desuden mad og brød til interne møder.
  • Er fleksibel i forhold til enkelte aftenmøder eller arrangementer, hvor der skal forberedes mad.
  • Har erfaring med at lede et køkken og gerne med personaleansvar.
  • Brænder for at lave sund og varieret mad, der tiltaler børn og unge.
  • Er udadvendt og serviceminded samt god til at skabe kontakt til børn.

Dine opgaver
  • Udvikle ugentlige menuer med fokus på sundhed, smag og variation.
  • Tilberede og drive madtilbuddet i Café Pitstop samt skolemadsfrokost til eleverne i indskolingen.
  • Forberede mad til skolens arrangementer, f.eks. censorfrokoster og møder.
  • Bidrage til økonomistyring og reduktion af madspild.
  • Varetage administrative opgaver, herunder evaluering af skolemadsprojektet i samarbejde med ledelsen.
  • Varetage varebestilling.

Vi søger en kollega, der
  • Har faglig stolthed og passion for god, nærende og sund mad til børn og unge.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har interesse for økonomi og bæredygtighed i køkkenet.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af skolens fællesskab.

Praktisk information
  • Stillingen: 37 timer pr. uge med mulighed for deltid (minimum 20 timer pr. uge).
  • Opstart: Gerne medio december 2026, senest 1. januar 2027.
  • Ansættelse: Efter gældende overenskomst.
  • Periode: Ansættelsen forventes at løbe frem til 30. juni 2027 med mulighed for forlængelse.
  • Arbejdstid: Primært på skoledage i dagtimerne.

Ansøgning
  • Ansøgningsfrist: Torsdag den 5. november 2026 kl. 12.00.
  • Samtaler: Fredag den 6. november 2026 kl. 13.00-15.00.

Vil du høre mere?
Kontakt kantineleder Jacob Grønlund på telefon 41 91 20 94 eller e-mail: jagr@jammerbugt.dk.

 

This job ad from Jammerbugt Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Jammerbugt Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189439)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Jammerbugt Kommune
Apply on company site