Marketingkoordinator hos Cozze – Skab struktur og få kampagnerne i mål

HiTalento ApS

From Jobnet

Har du styr på detaljerne, når der er mange ting i gang - og trives du med at være den, der skaber overblik og får opgaver videre?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores Cozze marketingteam.

Hos Cozze har vi fart på, og vi er i vækst. Nye produkter skal lanceres, kampagner skal ud at leve, partnerlande skal have de rigtige materialer, hjemmesiden skal være opdateret – og undervejs opstår der nye opgaver, der skal gribes.

Derfor udvider vi vores marketingteam med en marketingkoordinator, der kan hjælpe os med at holde styr på trådene og få tingene til at ske. Du får en bred rolle med mange forskellige marketingopgaver og bliver en vigtig del af den daglige koordinering og eksekvering i teamet.

Du bliver en del af et Cozze marketingteam bestående af en Brand Manager & Team Lead, en SoMe & Content Specialist og to grafiske designere. Vi har hver vores ansvarsområder, men arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at få vores marketingaktiviteter helt i mål.

En hverdag med lidt af hvert

Der findes ikke nødvendigvis to ens dage i rollen.

Du kan starte dagen med at koordinere materialer til en produktlancering, følge op på en aktivitet med et af vores partnerlande og senere sørge for, at nye produkter og tekster kommer korrekt på hjemmesiden. Indimellem skal der bestilles POS-materiale til en messe, samles op på en deadline eller løses en opgave, som ikke stod i kalenderen, da dagen begyndte.

Det er netop den variation, du skal kunne lide.

Din rolle bliver at skabe overblik og struktur omkring opgaverne, koordinere med de rette mennesker og sikre, at der er fremdrift. Samtidig skal du have lyst til selv at tage fat og løse en række af de praktiske marketingopgaver, der følger med.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du kommer blandt andet til at:

  • samarbejde med vores partnerlande og sikre, at de har relevante og opdaterede marketingmaterialer

  • koordinere marketingaktiviteter og kampagner på tværs af vores markeder

  • hjælpe med planlægning og koordinering af produktlanceringer

  • holde styr på aktiviteter og deadlines og følge op, når der er behov for det

  • opdatere og kvalitetssikre vores hjemmeside www.cozzebbq.com 

  • arbejde med SEO og GEO og være med til at styrke Cozzes synlighed i både Google- og AI-søgninger

  • koordinere og bestille POS-materiale, merchandise, print og andet salgsmateriale

  • hjælpe til med koordineringen af messer og fotoshoots 

Vi tror, du vil trives hos os, hvis...

...du er typen, der godt kan lide, når der er styr på tingene - og som selv er med til at skabe den struktur.

Du kan have flere opgaver i gang samtidig uden at miste overblikket, og du har det fint med at følge op hos både kolleger, leverandører og samarbejdspartnere for at få en opgave videre.

Samtidig er du ikke kun koordinator på afstand. Du har lyst til selv at få fingrene i opgaverne, lære nyt og hjælpe til, hvor der er brug for det.

Du behøver derfor ikke være specialist i alle marketingdiscipliner. Vi lægger større vægt på, at du har en god marketingforståelse, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig i rollen.

Vi forestiller os, at du: 

  • har en relevant baggrund inden for marketing, kommunikation eller lignende

  • gerne har erfaring fra en marketingfunktion

  • arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver

  • er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige mennesker

  • kommunikerer sikkert på dansk og engelsk

  • er nysgerrig på digital marketing og nye værktøjer herunder AI.

Det vigtigste er ikke, at du kan sætte flueben ved det hele fra første dag. Vi leder efter en kollega, der har lyst til marketing, kan skabe orden i en travl hverdag og bliver glad af at se opgaver gå fra “det skal vi have gjort” til “det er på plads”.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og forventer opstart den 1. februar 2027. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lærke Nielsen, Team Lead på tlf. 31 54 07 72 i hverdage mellem kl. 10-12, med undtagelse af uge 46.

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from HiTalento ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for HiTalento ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (41790237)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from HiTalento ApS
Apply on company site