Cyberdivisionen søger IT-kyndig koordinator til infrastruktursystemer i Hvidovre

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

From Jobnet
Brænder du for teknologi og ønsker at gøre en forskel på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan realisere din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os

Cyberdivisionen er med til at administrere de digitale systemer, som er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra opgaver i forbindelse med forurening, katastrofer, redning og til at understøtte vores udsendte kollegaer. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør, at brugeren i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen til dagligt kan arbejde effektivt.

Cyberdivisionens Infrastruktursystemer søger en stærkt struktureret person til at deltage i vores element og koordinere opgaver på tværs af infrastrukturafdelingen.

Du vil indgå i en specialiseret sektion med ansvar for drift, vedligehold og videreudvikling af Forsvarets sikkerhedsprodukter og -platforme.

Om stillingen

Du skal være i stand til at træffe beslutninger og holde mange bolde i luften, så vi kan sikre en effektiv og gennemsigtig opgaveudførsel.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Koordinere tværgående IT-opgaver og -projekter
  • Dokumentere arbejdet
  • Sikre at opgaver flyder til de rigtige medarbejdere og med den rigtige prioritet
  • Være kontaktpunkt på mange opgaver og spørgsmål som tilflyder sektionen/afdelingen
Om dig

Du har erfaring med koordinering af komplekse tværgående opgaver og er som person:

Stillingen fordrer koordinering af komplekse IT-opgaver, hvorfor et bredt og solidt IT-kendskab er ønskværdigt.

  • Ansvarsbevidst (kan tage en opgave og sikre at den kommer godt i mål)
  • Positiv og velorganiseret
  • Tydelig i din kommunikation
  • Empatisk og lyttende
  • Motiverende og anerkendende
  • Kendskab til og forståelse af ITSM en fordel, men ikke et krav
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Bundgaard på telefon 2931 1584.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Mikkelsen på pkom-sim@mil.dk eller på telefon 3071 3397.

Ansøgningsfristen er den 15. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.



This job ad from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (16287180)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser

Similar jobs

More IT & telecom jobs
Apply on company site